Brøndbys danske mestre vinder og vinder på hjemmebane - men taber og taber på den virkelige vestegn, Jylland. Den markante trend er på nuværende tidspunkt, med en lille måned tilbage af sæsonen, ved at undergrave holdets muligheder for at vinde bare en af de to titler, som de sidder på. De ejer også - foreløbig - pokalen. Michael Laudrup og co. har 11 gange været i Jylland i denne sæson, og kun 3 gange har de haft en sejr med hjem. Seneste skuffelse var torsdagens pokallussing på 5-2 i Esbjerg. To forklaringer Men hvorfor, når nu de vinder rub og stub over jyderne på Brøndby Stadion? Ifølge idrætspsykolog Martin Langagergaard, der driver virksomheden Learn2improve, er der to forklaringer. »Den ene handler om Brøndbyspillerne selv. Sprog skaber virkelighed, og når de hele tiden hører om, at de har et jydekompleks, så vil det unægtelig sætte sig i hovederne på dem og påvirke selvtilliden«. »Men man må også huske, at det for de andre hold i rækken giver en dimension ekstra, at gæsten hedder Brøndby eller FCK. Det trigger nogle spillere at få mestrene på besøg i stedet for at spille for 2.000 mennesker i Haderslev«, siger Martin Langagergaard. Derfor er det ikke Jylland i sig selv, der er problemet. Mere nye omgivelser, nyt miljø. Man kunne tilføje, at Brøndby med alle holdets skadesproblemer har stået med et nyt hold i næsten hver eneste kamp. For lidt mentaltræning Martin Langagergaard vil ikke komme med bud på, hvordan Brøndby løser sit udebaneproblem. Dog siger han, at de blå-gule ligesom alle andre danske hold træner den mentale del alt for lidt til hverdag. Hvilket man kunne se i Esbjergkampen. »De havde måske spillet sig lidt for hurtigt i finalen inde i hovederne, og derfor mistede de fokus«, siger han. På søndag skal Brøndbybussen igen over såvel Storebælt som Lillebælt. Modstanderen er FC Midtjylland, og her ser træner Erik Rasmussen det ikke som en udelt fordel, at mestrene konsekvent har underpræsteret væk fra Brøndby Stadion. Tværtimod. »Med nederlaget i Esbjerg vil de formentlig kun tænke mesterskab, mesterskab, mesterskab. Det er selvfølgelig en ulempe for os«. Rødglødende »De vil være rødglødende og helt oppe at ringe for at vinde. Hvis de taber til os, så er mesterskabsdrømmene pludselig også langt væk. Man kan vel sige, at hele deres sæson lige nu ligger i Herning«, siger Erik Rasmussen. FCM-træneren, i øvrigt tidligere aktiv i Brøndby, påpeger, at det med spillersalg og en lang skadesliste er svært at præstere optimalt på udebane. »Så er det altid nemmere, når du har et stort hjemmepublikum til at bære dig frem«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet end vælgerlussingen
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema