Forskrækkelsen lyste ud af Viborg-spillernes ansigter. Forspringet på fem mål fra den første semifinale mod det spanske Valencia-hold Astroc Sagunta var næsten sat over styr, og der var blot spillet 20 minutter af den afgørende returkamp i Viborg Stadionhal. Pludselig var finalepladsen i klubhåndboldens mest prestigefulde turnering, Champions League, langt væk. Meget bedre efter pausen Men højere tempo og væsentligt bedre spil i anden halvleg vendte nedturen på 13-15 ved pausen til en sejr på 32-28. Første kamp vandt Viborg 31-26, og dermed gik det danske mesterhold videre til finalen med en samlet sejr på 63-54. Der venter den samlede vinder efter dagens opgør mellem Krim Ljubljana fra Slovenien og Aalborg DH, men med en klar sejr på otte mål til slovenerne i første opgør, skal ålborgenserne for alvor ryste en joker ud af de kortærmede bluser, hvis finalen i klubhåndboldens fineste turnering skal blive ren dansk. Friske spaniere Viborg kunne ikke klage over trommehvirvlerne, klapsalverne og de opmuntrende tilråb fra de knap 3.000 tilskuere, der brugte lørdag aften i Viborg Stadionhal. Spanierne, som Viborg tabte til både i Champions League-finalen i 1997 og i semifinalen i 2003, gik imponerende frisk til opgaven, og lignende faktisk et hold, der nød støjen. De vævre sydeuropæere var farlige fra så godt som alle pladser, og de formåede til fulde at udnytte, at håndbold er et holdspil. Uimponerede søgte de gang på gang at bryde gennem forsvaret af Viborgs ellers klart stærkere spillere, og lykkedes det ikke, ja så blev bolden afleveret videre. Enkelt, kvikt og rasende effektivt, og det endda uden træner Christina Mayo, der har karantæne for sin opførsel i kvartfinalen, på sidelinjen. Viborg for lette at læse Hos Viborg kneb det derimod med tilliden til medspillerne. Om det var nerver eller spaniernes offensive forsvar, der rystede samspillet, var svært at aflæse, men ud over et par uheldige skud på stolpen, så var afslutningerne for sølle og opspillene for letlæselige. Men der kom anderledes fart og uforudsigelighed over feltet i anden halvleg, hvor angrebsspillet blev væsentligt bredere, fløjene kom med i spillet, og spaniernes kontraspil blev stoppet af et mere helhjertet returløb hos Viborgspillerne. Spanierne nedkæmpet Samtidig kneb det med pusten hos den lille kerne af spanske stamspillere, der havde trukket læsset, og da Viborgtræner Tomas Ryde havde kvalificerede friske kræfter at bytte med på bænken, ja så kom der også overskud på kontoen på den front. Det var dog først mod slutningen af halvlegen, at spanierne opgav ævred, og Viborgs i alt tredje finaleplads i den prestigefulde turnering, som Slagelse har vundet de sidste to år - og Viborg endnu ikke, var en realitet. Spillerne kunne heller ikke lade være med at smile stort og klaske hinanden på skuldrene i timeouten fem minutter før tid, og efter kampen var humøret endnu højere både på sidelinjen og hos de jublende spillere, der faldt hinanden lettede og glade om halsen midt på banen.