Storsmilende, med et billede af sin nyfødte søn Santiago hævet over hovedet og med en vildt jublende menneskemasse som en berusende kulisse afsluttede Ivan Basso den næstsidste arbejdsdag i årets Giro d Italia med den hidtil mest henrykkende bedrift under den tre uger lange styrkeprøve. For på de 211 km fra Trento til Aprica spækket med stejle tinder demonstrerede den 28-årige CSC-kaptajn så exceptionelt eftertrykkeligt, som næsten tænkes kan, sin suverænitet. Rivalerne faldt tilbage Med en storslået offensiv knækkede han den ene rival efter den anden for slutteligt, få km fra mål, at forcere så uimodståeligt, at også hans sidste følgesvend, den tidligere dobbelte Giro-triumfator Gilberto Simoni (Saunier Duval), måtte slippe hans hjul. Alene, iklædt den rosa førertrøje stred Italiens ny, forgudede folkehelt sig videre mod den tredje etapegevinst eller fjerde, hvis holdløbet regnes med. Cunego på fjerdepladsen Ikke ganske så ubesværet som tidligere set, for ansigtet var fortrukket i de anstrengelsesgrimasser, han ellers har formået at dæmpe, men da målbanneret var i sigte og fotografiet af familiens yngste hentet frem fra lommen, udstrålede hele hans fremtoning en enorm, glædesmættet forløsning. 1.17 min. efter fulgte Simoni, yderligere næsten to min. bagude Damiano Cunego (Lampre) og José Enrique Gutierrez (Phonak), mens sidste års sejrherre Paolo Savoldelli (Discovery Channel) på femtepladsen måtte se sig slået med over seks minutter, hvilket betød, at Cunego overtog hans samlede fjerdeplads. Disse tidsafstande indebærer, at Basso nu har 9.18 min. ned til Gutierrez, og dermed kan han i dag i Milano hyldes som den mest overbevisende samlede vinder, siden Vittorio Adorni i 1965 henviste Italo Ziloli til andenpladsen med 11.26 min. Opvisning af Basso Atter var det et perfekt kollektivt forarbejde, der lagde grunden til Bassos formidable opvisning. Sammen med Saunier Duval holdt CSC alle lykkeriddere i skak, og selv efter Giroens højeste punkt Passo Gavia 2618 meter over havet havde Basso fortsat støtte af holdkammerater frem mod Passo del Mortirolo, der af alle eksperter betragtes som en af de skrappeste stigninger overhovedet i Europa. Her satte Basso tingene på plads, og kun Simoni, hvis formål tydeligvis var at udfordre Gutierrez i kampen om den samlede andenplads, var i stand til at følge ham. Helt åbenlyst var det en prestigesag for Basso at være første mand netop på denne frygtede bjergtop, og Simoni søgte da heller ikke at gøre ham rangen stridig. De to var ikke så dristige på nedkørslen som forfølgerne, men det betød knap så meget, for da det fladede ud, satte Basso turboen til. Simoni faldt tilbage Og da det atter begyndte at gå opad mod målet i Aprica kom hans overlegne styrke for alvor til udtryk. Simoni søgte at hænge på, men måtte erkende sin afmagt og dermed også at han trods en forrygende indsats ikke kunne berøve Gutierrez den næstbedste podieposition. Oprindelig var det meningen, at sidstedagen skulle have budt på to halvetaper, hvoraf den første var planlagt som en bjergenkeltstart, men eftersom det ikke er tilladt i henhold til reglementet for ProTouren, bøjede arrangørerne sig og sløjfede det, der kunne være blevet den definitive styrkeprøve mellem klassementsaspiranterne. I stedet tilbagelægges i dag nu 140 km fra Museo del Ghisallo til Milano, og i den distance indgår 11 omgange på en 4,8 km lang rundstrækning.