Den nye tjekkiske stjerne Nicole Vaidisova havde kursen sat mod sin første Grand Slam finale, men russiske Svetlana Kuznetsova slog bremsen i og sendte Vaidisova ud af French Open. Vaidisova har på vej til semifinalen slået topseedede Amelie Mauresmo og Venus Williams, og i starten af kampen så Kuznetsova ud til at blive næste offer. Udspillet i tredje sæt Den kun 17-årige tjekke vandt første sæt 7-5, og var godt på vej til at vinde andet sæt og kampen. Men efter 5-4 i andet sæt vendte billedet. Vaidisovas selvsikre stil forsvandt og efter tiebreak i andet sæt vandt Kuznetsova 7-6. I tredje sæt blev Vaidisova udspillet, og Kuznetsova vandt 6-2. I finalen skal Kuznetsova enten møde den forsvarende mester Justine Henin-Hardenne eller Kim Clijsters.
Kuznetsova klar til finalen
Lyt til artiklen