The Ugly Duckling sådan har han præsenteret sig selv på sin hjemmeside gennem flere sæsoner, den danske speedwaykører Hans Andersen. Men lørdag aften foldede den grimme ælling sine hvide vinger ud og fløj i mål som vinder af det danske speedwaygrandprix foran 25.000 tilskuere i Parken i København. Fem heatsejre Og Hans Andersens triumf han vandt fem heat i alt undervejs til champagnepladsen under fyrværkeriloftet i Parkens lukkede festtelt var særlig bemærkelsesværdig, idet han var kommet med i grandprixet via kattelemmen. Som kører nr. 16, den der får tildelt et wild card på hjemmebane. Den 25-årige dansker, der indtil nu har haft en forrygende ligasæson i både England og Polen, bekræftede sin storform med overdådig, aggressiv og stilsikker kørsel og viste også arrangørerne af grandprixserien, at de fejlbedømte hans talent, da de efter den forgangne sæson ikke gav ham et såkaldt fast wild card . På tredjepladsen Hans Andersen kom til den anden semifinale som aftenens 3.-bedste kører kun amerikaneren Greg Hancock og australieren Leigh Adams havde samlet flere point. Men i sin semifinale førte danskeren fra start til mål. Og det gjorde han også i finalen, hvor han fik følgeskab af landsmanden Bjarne Pedersen, der var blevet nr. to i sin semifinale. Svensk styrt I finalen havde Hans Andersen ganske som i semifinalen startposition i inderbanen. Ved siden af sig havde danskeren sæsonens førende grandprixkører, australske Jason Crump, på hans side lå Bjarne Pedersen og yderst svenskeren Antonio Lindbäck. Og som i semifinalen lagde Hans Andersen sig i spidsen straks i første sving og drønede hele vejen hjem, ledsaget af begejstringsbrøl fra Parkens tribuner. Bjarne Pedersen måtte på anden omgang afgive 2.-pladsen til fighteren Crump og svenskeren satte sig uden for indflydelse, da han styrtede. »Naturligvis er jeg glad, men jeg sidder med blandede følelser. For det tager noget af sejren, at jeg ikke kan være med næste gang«, sagde Hans Andersen efter den imponerende sejr med henvisning til, at i det italienske grandprix går feltets wild card til en italiensk kører. Nicki Pedersen skuffede For eksverdensmesteren Nicki Pedersen blev aftenen en ren fiasko. Fynboen endte på en 11.-plads efter de 20 heats, han havde blot én heatsejr og nåede således ikke i finalen. Jason Crump fører VM-stillingen med 115 point, Greg Hancock er på 2.-pladsen med 74 point, Nicki Pedersen holder fast i 3.-pladsen med 65 og Bjarne Pedersen sprang fra 11.-pladsen til 6.-pladsen med 48 point.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























