Ifølge ARD skurrer Floyd Landis' forsvar mod de nærværende dopingbeskyldninger fælt i ørerne. Den tyske tv-station har nemlig oplysninger om, at den positive dopingprøve, som den 30-årige amerikanske Tour-vinder afgav efter 17. etape af årets franske rundtur, viser en såkaldt testosteron/epitestosteron-kvotient på hele 11/1. Den tilladte grænseværdi lyder på 4/1. Det betyder ifølge ARD, at der skal være tilført mandligt kønshormon kunstigt udefra for at runde Phonak-kaptajnens niveau. Tidligere sagde Floyd Landis på en pressemøde i Madrid, at hans niveau af testosteron var »absolut naturligt og produceret af min egen organisme«.
ARD: Landis' forsvar holder ikke
Lyt til artiklen