Efter tre år med økonomisk usikkerhed og vigende budgetter har de frivillige idrætsorganisationer udsigt til bedre tider.
Det kan man udlede af regeringsgrundlaget for Lars Løkke Rasmussens (V) nye VLAK-regering, som blev fremlagt for tre dage siden. Af regeringens planer fremgår det blandt andet, at den vil ændre fordelingsnøglen af de 1,8 milliarder kroner, der hvert år havner i idræts- og kulturlivet fra overskuddet af Danske Lotteri Spil og Det Danske Klasselotteri.



























