3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Sportsdøgnet: Fodboldhold hjem til Brasilien i kister

Lyt til artiklen

Håndbold: Aalborg Håndbold udbyggede lørdag føringen i 888 Ligaen. Nordjyderne var stærkest, da holdet efter en meget spændende kamp sejrede med 31-30 ude over KIF Kolding København. Det skete efter en hæsblæsende afslutning, hvor hjemmeholdet fik udlignet til 30-30 med lidt over 10 sekunder tilbage, inden det alligevel lykkedes for gæsterne at vinde. Aalborg Håndbold topper 888 Ligaen med 20 point for 12 kampe.

Fodbold: Ligene af 71 personer, som blev dræbt i et flystyrt mandag i Colombia, er fredag blevet fløjet hjem. Deriblandt næsten et helt brasiliansk fodboldhold. Det første offer, som blev fløjet hjem, var et besætningsmedlem fra Paraguay. Tidligt fredag lokal tid blev han overdraget til sin familie i en kiste svøbt i landets flag. De andre – 64 brasilianere, 5 fra Bolivia samt 1 fra Venezuela – fulgte efter i en række flyvninger sendt afsted i løbet af fredagen. »Det, vi nu ønsker mere end noget andet, er at komme hjem. At bringe vores venner og brødre hjem. Ventetiden er det værste«, siger Roberto Di Marche. Han er fætter til den afdøde manager for fodboldholdet Chapecoense Real, Nilson Folle Junior. I klubbens hjemby, Chapeco, i det sydlige Brasilien ventes flere end 100.000 mennesker – omkring hver anden af byens indbyggere – lørdag at deltage i en mindehøjtidelighed for at ære holdet, hvis eventyrlige sæson endte så tragisk på en bjergskråning i Colombia.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her