Landstræner Åge Hareide ærgrer sig over, at Kasper Dolberg blev skadet, så han ikke kunne få en masse landskampminutter i benene, da fodboldlandsholdet spillede den sidste kamp i 2016 mod Tjekkiet.
»Kasper var helt fantastisk på træningsbanen. Han er en ung, meget talentfuld spiller, som vi har store forhåbninger til. Han er en del af Danmarks fodboldfremtid. Christian Eriksen og Nicolai Jørgensen har været flittige målscorere for os, men vi har brug for flere, der er målfarlige, som kommer hurtigt ind i boksen og kan se chancerne. Det kan Kasper«, siger Hareide.



























