Håndbold: Randers HK var i kvindernes pokalfinale for første gang, mens FC Midtjylland var i finalen for femte år i træk, men det blev ikke desto mindre de ’uerfarne’ fra Randers HK, der i kraft af en forrygende anden halvleg vandt en knusende sikker sejr på 27-21. Stillingen ved pausen var 10-10, men midt i anden halvleg havde Randers HK slået det afgørende hul med en føring på 21-14. Randers HK fik begge finalens pokaler med hjem, da målvogteren Cecilie Greve også blev kåret som finalens pokalfighter.
Fodbold: Cristiano Ronaldo har sagt nej til et tilbud om en årsløn på 100 millioner euro (ca. 750 mio. kr.), oplyser hans agent, Jorge Mendes ifølge Sky Italia. Ifølge agenten var en kinesisk klub villig til at betale en overgangssum på 300 mio. kr. (ca. 2,3 mia. kr.) til Real Madrid, hvor Ronaldo er på kontrakt frem til 2021.




























