Sportsdøgnet: Højbjergs Saints tryner Liverpool og indtager Wembley

Liverpools Dan Sturridge forsøgte ihærdigt at komme frem til scoringsmuligheder, men Southampton stod flot imod og skal spille Liga Cup-finale i næste måned.
Liverpools Dan Sturridge forsøgte ihærdigt at komme frem til scoringsmuligheder, men Southampton stod flot imod og skal spille Liga Cup-finale i næste måned.
Lyt til artiklen

Fodbold: Med 1-0 til Southampton i den første Liga Cup-semifinale skulle Liverpool onsdag aften finde de rette våben til at nedlægge modstanderne og nå endnu en pokalfinale. Men det holdt hårdt, og gæsterne havde bestemt deres gode målchancer, mens et flot langskud fra Emre Can og en åben mulighed for Dan Sturridge i den første times tid var hjemmeholdets bedste muligheder for en scoring. Pierre-Emile Højbjerg var tilskuer, indtil han erstattede James Ward-Prowse i 59. minut, og han fik nok at se til på et hektisk Anfield. Da de 90 minutter var spillet, havde Southampton stået imod et vældigt pres fra hjemmeholdet, og i tillægstiden kunne Shane Long endda på en smuk omstilling banke bolden i mål til endnu en 1-0-sejr. Liverpools målscoringskrise er forværret.

Atletik: Usain Bolt må af med en af sine 9 olympiske guldmedaljer, efter en af hans holdkammerater fra 4x100 meter-stafetten ved legene i 2008 i Beijing er blevet afsløret som dopingsynder. Nesta Carters gentestede prøve fra legene i Kina har vist spor af methylhexanemine, hvilket koster Jamaica guldmedalje. Jamaica satte verdensrekord i Beijing, og Nesta Carter var også en del af holdet, da Jamaica igen vandt disciplinen ved OL i London i 2012. Dermed er finnen Paavo Nurmi og amerikaneren Carl Lewis igen de eneste atletikudøvere, der har vundet 9 OL-guldmedaljer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her