Fodbold: Manchester United er klar til finalen i den engelske Liga Cup mod Southampton, selv om José Mourinhos tropper ude tabte 2-1 til Hull. Manchester havde vundet den første kamp på hjemmebane og vinder dermed sammenlagt 3-2. Tom Huddlestone bragte Hull foran i 1. halvleg, men Paul Pogba sendte United på finalekurs med sin udligning i det 66. minut. Der opstod fornyet stemning, da Baye Oumar Niasse efter et fint gennemspillet angreb bragte hjemmeholdet på 2-1 fem minutter før slutsignalet, men United red stormen af.
Tennis: Roger Federer er klar til sin finale nummer 28 i en grand slam-turnering. Med 7-5, 6-3, 1-6, 4-6, 6-3 vandt den 35-årige schweizer over landsmanden Stanislas Wawrinka i en 3 timer og 4 minutter lang semifinale i Australian Open. Federers seneste finale var US Open i 2015 og hans seneste grand slam-titel er Wimbledon i 2012. Semifinalens afgørende øjeblik var Wawrinkas dobbelfejl, der gav Federer et break til 4-2 i tredje sæt. Finalemodstanderen bliver enten Rafael Nadal eller Grigor Dimitrov, der mødes i morgen.




























