Fodbold: FC Københavns modstander i Europa League på torsdag, bulgarske Ludogorets, åbnede den hjemlige forårssæson som lyn og torden ved at vinde 4-0 på udebane over Montana. Ludogorets har 10 brasilianske spillere i truppen – og der er derfor intet odiøst i, at samtlige topholdets scoringer mod bundproppen i Bulgariens bedste række blev sat ind af netop brasilianere. Marcelinho scorede de to første, mens Wanderson og Jonathan Cafu sikrede storsejren.
Sportsdøgnet: FCK-modstanders mange brasilianere sikrer storsejr
Lyt til artiklen