Da det mandlige danske håndboldlandshold snuppede tre af fire mulige EM-point i to kampe mod Ungarn, var stortalentet Lasse Andersson ikke med. Ja, han kiggede end ikke på – hverken som tilskuer eller tv-seer.
»Du ved hvordan det er: Når man sidder udenfor med en skade og så gerne ville have været med, så gør det ondt at kigge på«, siger Lasse Andersson til Politiken.




























