Tennis: French Open senere i denne måned bliver uden den 18-dobbelte grandslamvinder, Roger Federer. «Beklageligvis har jeg besluttet ikke at stille op i French Open. Jeg har arbejdet hårdt både på og uden for banen i den seneste måned. Men for at spille på ATP World Touren i mange år endnu føler jeg, det er bedst at skippe grussæsonen i år og forberede mig til græs- og hardcourt-sæsonen«, skriver den 35-årige schweizer på sin hjemmeside. Federer vandt French Open i 2009, men har ikke været i finalen i Paris siden 2011.
Fodbold: IFK Göteborg med Søren Rieks of Mads Albæk led sæsonens andet nederlag, da Djurgården vandt 1-0 i Allsvenskan. IFK Göteborg er med 2 sejre, 4 uafgjorte og 2 nederlag nu 10 point efter Malmö, der i går forsvarede førstepladsen i en vild kamp med tre udvisninger og scorede sejrsmålet til 2-1 mod Östersund i 90. minut, da Malmö FF med Anders Christensen og Lasse Nielsen på banen spillede med 9 mand mod 10.




























