Fodbold: Virgil van Dijk har kontrakt med Southampton indtil 2022, så eventuelle tilbud til den hollandske forsvarsspiller skal gå gennem klubben, men det har Liverpool tilsyneladende ikke overholdt. I hvert fald har Liverpool FC i dag udstedt en undskyldning på sin hjemmeside. »Vi undskylder til Southamptons ejer, bestyrelse og fans for enhver misforståelse i forbindelse med Virgil van Dijk. Vi respekterer Southamptons position, og vi kan bekræfte, at vi har afsluttet enhver interesse i spilleren«, skriver Liverpool FC. Van Dijk har spillet 12 landskampe siden 2015, da han var skiftet fra Celtic til Southampton.
Fodbold: AS Monaco har forlænget kontrakten med den 42-årige portugisiske træner Lornardo Jardim frem til 2020. Jardim har siden 2014 været i Monaco, der i denne sæson nåede semifinalen i Champions League og vandt det franske mesterskab før første gang siden 2000.




























