2 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Tourens fire førstemænd: Mød Mesteren, Terminatoren, Klatrekongen og Håbet

Touren starter i dag rimelig fladt for rytterne, men lige som her fra sidste års løb dukker bjergene senere op i det fjerne. Og lover drama.
Touren starter i dag rimelig fladt for rytterne, men lige som her fra sidste års løb dukker bjergene senere op i det fjerne. Og lover drama.

Den store mester

Chris Froome, Team Sky. Som tredobbelt Tour-vinder og kaptajn på feltets stærkeste mandskab sidder den mest lysende favoritkasket på den 32-årige brites tyndhårede isse. Kritikere vil hævde, at Froome (til venstre) ikke har en eneste løbssejr med fra 2017, hvor han i maj endda blev mejet ned af en motorcykel. Rutens korte enkeltstarter begunstiger heller ikke den forsvarende vinder, men til gengæld har Froome en særlig evne til at time sin form til den største scene. Og så har han ikke mindst psyken, rutinen og kynismen til at detronisere sine rivaler over tre uger.

Terminator fra Tasmanien

Richie Porte, BMC. Efter at have været en afgørende Tour-motor for Bradley Wiggins og Chris Froome er australieren nu chefen hos BMC. Med sin dræbende fart i bjergene og evner på en enkeltstartscykel har han kvaliteterne til at udslette sine rivaler. Han mangler at bevise, at han kan gøre arbejdet færdigt i en Grand Tour, men det kunne sagtens blive i år, hvor han har vist den form, der gør ham til Froomes førsteudfordrer.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her