Fodbold: Tysklands verdensmestre vandt Confederations Cup i Rusland med en finalesejr på 1-0 over Chile. Lars Stindl blev matchvinder for tyskerne, da Chile begik en kæmpe forsvarsbommert i 1. halvleg. I 2. halvleg satte sydamerikanerne Tyskland under et gevaldigt pres, men der blev ikke scoret yderligere. Det er første gang, Tyskland vinder det såkaldte mini-VM.
Fodbold: Portugal kan også uden Ronaldo. Det beviste europamestrene ved Confederations Cup i Rusland, hvor holdet erobrede 3. pladsen efter en sejr på 2-1 over Mexico. Der måtte forlænget spilletid til, før vinderen va fundet, og den blev særdeles dramatisk med to røde kort - et til hvert hold. Den ordinære kamp sluttede 1-1. Mexico kom foran, da Neto lavede selvmål, men Portugals Pepe udlignede i kampens sidste minut. Adrien Silva blev matchvinder, da han efter 104 minutter scorede til 2-1 på et straffespark.




























