Fodbold: Aldrig tidligere havde der været så mange tilskuere til en kvindekamp i Holland, som da EM-værterne åbnede turneringen i Utrecht. Og de 21.732 på lægterne fik, hvad de kom efter. Holland overraskede stort og slog Norge 1-0 på et mål midt i 2. halvleg. Hollands næste modstander er Danmark på torsdag. De danske kvinder åbner deres EM-togt mod Belgien 20.45.
Atletik: OL-sølvvinder Sara Slott havnede for anden gang på ti dage i den tunge ende af feltet, da hun på 400 meter hæk ved Diamond League-stævnet i marokkanske Rabat sluttede som 6'er i tiden 55,56, der er et sekund langsommere end hendes årsbedste.




























