En kær kollega, som gik på pension for en del år siden, var i et langt arbejdsliv ansat på nyhedsbureauet Ritzaus sportsredaktion, som jo sendte beretninger og resultater ud fra alverdens sportsbegivenheder.
En aften sad han på redaktionen, da telefonen ringede. En ivrig kvinde var i røret, hun ringede fra Paris med – sagde hun – vigtige resultater, som omgående skulle sendes ud til aviserne.






























