Fodbold: Christian Eriksen er blevet syg og er derfor ikke med i Tottenhams trup, der i dag fløj til Cypern for at møde APOEL Nicosia i Champions League. I forvejen må Tottenham undvære Jan Vertonghen og Dele Alli, der har karantæne, samt de skadede Victor Wanyama, Mousa Dembélé, Danny Rose og Erik Lamela.
Håndbold: Bjerringbro-Silkeborg vandt 31-28 i en ligakamp over KIF Kolding København, der fik udvist målmanden Marcus Cleverly efter 10 minutter efter et sammenstød med Stefan Hundstrup. 43-årige Søren Haagen kom på mål for udeholdet, der kom bagud 21-13, da BSV scorede de første fem mål i anden halvleg.




























