I går skete der to afgørende ting i irsk fodbold: Landsholdet fik Danmark som modstander i de to playoffkampe om VM-kvalifikation og Cork City vandt det nationale mesterskab.
0-0 på hjemmebane mod Derry City sikrede i aftes Cork City mesterskabet for tredje gang, selv om der resterer to runder af den irske kalenderårsturnering, og dermed er det også en kendsgerning, at den 25-årige fynbo Niclas Vemmelund slutter på andenpladsen med de seneste tre års mestre, Dundalk.




























