Det er dagen derpå for FC København, der søndag led et historisk nederlag til SønderjyskE på 3-0. Ud af 35 ligaopgør havde hovedstadsløverne aldrig før tabt til sønderjyderne.
Med nederlaget kulminerede det, som cheftræner Ståle Solbakken selv kalder en »rigtig dårlig situation« og »en farlig mental cocktail«.




























