Fodbold: Luis Suarez og Lionel Messi scorede i de sidste 20 minutter, da FC Barcelona med en 2-0-sejr ude over Villarreal bevarede forspringet i toppen af Primera Division til 5 point efter en runde, hvor alle de fire øverste hold vandt. Uden Andres Iniesta havde Barcelona ellers vært ved at skabe chancer mod Villarreal, og kun en feberredning af Marc-Andre ter Stegen forhindrede, at hjemmeholdet kom foran, men et direkte rødt kort til Raba for en vild tackling på Sergio Busquets gav Barcelona bedre betingelser i den sidste halve time.
Fodbold: Alexander Zorniger er et hit i Brøndby og manden, som vestegnsklubben gerne snart også vil kunne kalde mestermager, er glad for at være der. Derfor er det da også helt naturligt, at parterne har indgået aftale om forlængelse af det i øjeblikket så succesrige samarbejde til og med sommeren 2020. »Min familie og jeg føler os meget hjemme i klubben og i Danmark, så vi er glade for at samarbejdet fortsætter. Den store opbakning og begejstring holdet, trænerstaben og jeg har oplevet i det sidste halvandet år har været afgørende for, at vi er lykkedes med den nye spillestil«, siger den tyske træner.




























