OL-sølvvinder i BMX er lagt i koma efter styrt

Lyt til artiklen

En af Hollands bedste BMX-ryttere er lagt i koma, efter at han onsdag kom alvorligt til skade under træning.

Jelle van Gorkom, der vandt sølv i BMX-cykling ved OL i Rio i 2016, pådrog sig blandt andre skader et kraniebrud, da han styrtede på Hollands nationale træningsanlæg i Papendal nær Arnhem.

»Efter ulykken blev Jelle van Gorkom bragt til et hospital. Han har ribbensbrud, et brud i ansigtet, en flænge i kraniet og skader på milten, leveren og nyrerne. Han holdes i øjeblikket i koma«, oplyser det hollandske cykelforbund.

Lederen af træningsanlægget betegner den 27-årige rytters ulykke som 'forfærdelig'.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her