Selv om en række russere nu endegyldigt må opgive OL-håbet, er der opbakning til de russiske atleter, som deltager, fra tilskuerrækkerne. Her er det fra skøjtearenaen.
Foto: Morry Gash/AP

Selv om en række russere nu endegyldigt må opgive OL-håbet, er der opbakning til de russiske atleter, som deltager, fra tilskuerrækkerne. Her er det fra skøjtearenaen.

Sport

OL-døgnet: 47 russiske atleter får nej til OL fra sportsdomstol

Konkurrencerne ved vinter-OL skudt i gang med mixed curling.

Sport

Doping: Den Internationale Sportsdomstol, Cas, har afvist appellerne fra 47 russiske atleter, der havde klaget over ikke at kunne deltage ved vinter-OL i Pyeongchang. Selv om en del russere af selv samme sportsdomstol for nylig havde fået ophævet deres livstidskarantæne fra OL, ville Den Internationale Olympiske Komité ikke invitere dem med til det aktuelle OL, og det nej var organisationen i sin gode ret til at udstede, erklærer Cas. Domstolen slår fast, at der ikke er tale om en egentlig sanktion fra IOC's side, men derimod en udvælgelse af, hvem der bliver inviteret. Og det må IOC gerne. »Vi støtter denne afgørelse, der støtter kampen mod doping og bringer afklaring til atleterne«, siger IOC-talsmand Mark Adams i en kommentar til afgørelsen. Blandt de udelukkede er blandt andre den seksdobbelte OL-guldvinder Viktor An, der pikant nok er født i Sydkorea, men i 2011 skiftede statsborgerskab til russisk.

Doping: Det skaber stor tilfredshed hos Det Internationale Antidoping Agentur (Wada), at 47 russere ikke får lov til at deltage ved vinterlegene i Pyeongchang. Den Internationale Sportsdomstol (Cas) offentliggjorde natten til fredag dansk tid dommen over de 45 udøvere og to trænere, der havde appelleret et forbud mod at deltage ved vinter-OL. Beslutningen blev offentliggjort samme dag, som OL officielt skydes i gang med en åbningsceremoni.

»Jeg er glad for beslutningen og den måde, de forklarede den på«, siger Wada-præsident Craig Reedie til nyhedsbureauet AP. »Det står rimelig klart, at de har forstået, at der blev manipuleret systematisk med anti-doping-processen. Det betyder, at legene kan gå videre. Atleterne kan fokusere og komme i gang. Nu er det her problem lagt bag os«, siger Reedie.

Langrend: Martin Møller har været forkølet nogle dage, og den danske veteran har derfor valgt at aflyse sin deltagelse i skiatlon søndag. Han prioriterer sin deltagelse i 15 km fri og på 50 km højere end disciplinen, der kombinerer de to stilarter. »Jeg har været forkølet en uges tid og skiatlon er en hård distance, og hvis man ikke er på toppen er den endnu hårdere, og jeg vil gerne være så frisk som mulig til de to andre løb. Jeg har været ude til en let træning fredag, og jeg mærker heldigvis klar bedring«, siger Martin Møller i en pressemeddelelse.

Snowboard: Et af Storbritanniens største medalje-håb ved legene i Pyeongchang, snowboarderen Katie Ormerod, kommer ikke til start. Den 20-årige brite pådrog sig under træningen to brud på hælen og skal opereres. Ormerod, der allerede under træningen onsdag brækkede vristen, skulle have været med i disciplinerne slopestyle og big air. Også New Zealand er ramt af skader og må undvære det 18-årige medaljehåb Tiarn Collins i slopestyle. Der er håb om, at newzealænderen kommer sig ove sin skulderskade og kan stille op i big air.

Curling: Selv om de 24. vinterolympiske lege først officielt åbner fredag, så tyvstartede konkurrencerne torsdag med kampe i den nye mixeddisciplin i curling. Hjemmeholdet Sydkorea startede fint med en sejr på 9-4 over Finland, men i aftenens andet opgør tabte OL-værterne 7-8 til Kina. Schweiz lagde bedst fra land med to sejre i lige så mange kampe, mens finnerne led nederlag i begge holdets opgør. Det gik ikke bedre tredje gang, som Finland tabte til atleter fra Rusland. Derimod vandt Schweiz for tredje gang på stribe.

Jubilæum: Ifølge den amerikanske OL-historiker Bill Mallon bliver den amerikanske skihopper Casey Larson OL-atlet nummer 100.000 i de moderne leges 122-årige historie. Mallon har i et stykke tid været begravet i annalerne og fundet frem til, at der før vinter-OL i Pyeongchang havde optrådt 99.983 atleter ved sommer- og vinter-OL. Derefter var det blot at finde frem til 17 debutanter i Pyeonghchang, og her blev Larson nr. 100.000, når han skal i aktion.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sygdom: De sydkoreanske OL-arrangører tager udbruddet af en norovirus særdeles alvorligt, og har sat hårdt ind for at hindre den spreder sig mere end allerede. Der er konstateret 86 udbrud af virussen - hovedsageligt blandt politi, sikkerhedsvagter og frivillige. Alle de ramte er nu i karantæne.

Skihop: Noriaki Kasai sætter rekord, når han stryger ned ad den store skihopbakke ved legene. Det er 8. gang, japaneren deltager ved vinter-OL, og det har ingen anden atlet præsteret. 45-årige Kasai vandt sølv i Sotji for fire år siden og har derudover en sølv-  bronzemedalje i holdkonkurrencen. Skihopperen var med første gang i Albertville i 1992.

Styrtløb: Italieneren Peter Fill, der har vundet World Cuppen i styrtløb to gange, mener, at pisten i Pyeongchang er for let, og at det vil sende ham ud af medaljekampen søndag. »Italienere er tekniske skiløbere, så når pisten er svær og iset, fører vi hurtigt. Jeg håber den bliver hård, men lige nu ser det bare ikke sådan ud«, siger Peter Fill.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce