2 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

En dansk OL-sensation? 5 sportsbegivenheder du skal se i weekenden

 Elena Rigas Møller er outsider ved OL, men mirakler med medaljer er tidligere indtruffet.  Lars Møller/Ritzau Scanpix
Elena Rigas Møller er outsider ved OL, men mirakler med medaljer er tidligere indtruffet. Lars Møller/Ritzau Scanpix

Lørdag 12.00/13.30 (DR1)

Elena Rigas Møller er ukendt for størstedelen af den danske befolkning, men hvis den 22-årige danske OL-fanebærer lever op til vanligt niveau, er hun finaledeltager – og dermed medbejler til en medalje i massestarten. Det er første gang disciplinen er med ved OL. Elena Rigas Møller brillerede i december ved et World Cup-stævne i Canada, hvor hun blev 2’er og kun overgået af den levende tyske legende Claudia Pechstein. I massestarten uddeles der spurtpoint (5, 3 og 1 point) efter hver fjerde omgang. Der kører 16 omgange (6,4 km). På sidste omgang er der 60, 40 og 20 point til de tre forreste. Hos mændene er Viktor Hald Thorup og Stefan Due Schmidt med.

Lørdag 18.30 (eb.dk)

Hamburger SV har flere gange snydt nedrykningsdjævelen i den bedste tyske række de senere år, men nu ser det ud til at institutionsklubben, der er en fundamental grundpille i tysk fodbold, må en række ned for at sunde sig. Nederlag til ærkerivalerne fra Werder Bremen i den 153. klassiker i Nordtyskland kan blive skæbnesvanger for Europa Cup-vinderne fra 1983. Inden kampen ligger HSV næstsidst – med 6 point op til Bremen og den 16.-plads, der trods alt giver en playoffmulighed om fortsat eksistens i Bundesligaen.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her