Endnu en dansker rykker op i Premier League med rekordmanager

Med 9 mål i sine 36 kampe i denne sæson har Kenneth Zohore bidraget til Cardiffs oprykning. I den sidste kamp mod Reading blev Zohore udskiftet i 86. minut. Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Med 9 mål i sine 36 kampe i denne sæson har Kenneth Zohore bidraget til Cardiffs oprykning. I den sidste kamp mod Reading blev Zohore udskiftet i 86. minut. Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Fodbold: 0-0 mod Reading kunne have kostet Cardiff den direkte oprykning til Premier League, men da Fulham samtidig tabte 3-1 til Birmingham, er Kenneth Zohore og hans rekordmanager næste sæson tilbage i den bedste engelske række, hvor klubbens senest optrådte i en enkelt sæson i 2014. Oprykningen er den ottende for den 69-årige Neil Warnock, der således er manageren med flest oprykninger i engelsk fodbold efter han tidligere er avanceret med Scarborough, to gange med Notts County, Huddersfield, Plymouth, Sheffield United og Queens Park Rangers. Også Wolverhampton, der rykker direkte op i Premier League som vinder af Championship, har en dansker i spillerstaben. 20-årige Oskar Buur optræder på klubbens U23-hold, men han har i den forløbne sæson spillet én kamp i Championship, hvor han kom ind i de sidste 20 minutter mod Hull og med et hovedstødsmål til 2-2 sikrede det ene point. Bolton lå inden sidste spillerunde under nedrykningsstregen, men mål i 87. og 88. minut sikrede en 3-2-sejr over Nottingham, så Barnsley og Burton i stedet fulgte med Sunderland ud af rækken.

Fodbold: Olivier Giroud blev matchvinder, da Chelsea med en 1-0-sejr over Liverpool meldte sig ind i kampen om at slutte i top-4 i Premier League og dermed sikre direkte kvalifikation til Champions League. Arsene Wengers sidste hjemmekamp med Arsenal endte med en 5-0-sejr over Burnley, som sikrer Arsenal 6.-pladsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her