Den 4.-seedede er videre efter 10-8 i femte sæt

4 timer og 19 timer tog det bulgarske Grigor Dimitrov at nedkæmpe sin amerikanske modstander i Paris. Thibault Camus/AP
4 timer og 19 timer tog det bulgarske Grigor Dimitrov at nedkæmpe sin amerikanske modstander i Paris. Thibault Camus/AP
Lyt til artiklen

Tennis: Tjekken Tomas Berdych og amerikaneren Sam Querrey blev de seedede spillere, der røg ud af French Open onsdag. Den 17.-seedede tjekke havde tabt de to første sæt i tætte tiebreaks, inden kampen mod den 31-årige franskmand Jereme Chardy blev afbrudt på grund af mørke. Trods en god start i dag blev Berdych besejret af verdens nummer 86 med 7-6 (7-5), 7-6 (10-8), 1-6, 5-7, 6-2. Querrey tabte til franskmanden Gilles Simon, der vandt 3-1. Den 2.-seedede tysker, Alexander Zverev, måtte gennem fem sæt for at slå serberen Dusan Lajovi, og det samme måtte 4.-seedede Grigor Dimitrov, der vandt 10-8 i femte sæt over amerikaneren Jared Donaldson, og japaneren Kei Nishikori (seedet 19) mod franske Benoit Paire. Spanierne Pablo Carreno-Busta (10), Roberto Bautista-Agut (13) og Fernando Verdasco (30) samt den serbiske tidligere verdensetter Novak Djokovic (20) er alle videre til tredje runde uden tab af sæt.

Fodbold: Mens Nicklas Bendtner og Mike Jensen er i VM-træningslejr i Helsingør spillede deres norske klub, Rosenborg, sig med stort besvær videre til pokalkvartfinalen. Odd var foran to gange, men Rosenborg udlignede og det endte derfor med en straffesparkskonkurrence. Her blev der scoret på 13 forsøg, Rosenborgs unge dansker Jacob Rasmussen scorede på det 11., inden Vebjørn Hoff brændte og dermed sikrede hjemmeholdets avancement.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her