Seks gange ud af 20 mulige har værtsnationen vundet verdensmesterskabet, og yderligere syv gange har arrangøren som et minimum spillet sig frem til semifinalen. Tallene viser, at fordelen af hjemmebane ved VM spiller en rolle, og derfor er det nærliggende at konkludere, at Rusland er blandt favoritterne ved sommerens slutrunde i det mægtige land.
Det er dog langt fra tilfældet, og med en placering som nr. 70 på verdensranglisten er Rusland på papiret den dårligste VM-vært nogensinde.


























