Fodbold: Superligaklubben AGF skal på jagt efter en ny målmand. Tirsdag, tre dage før transfervinduets lukning, har AGF solgt førstemålmand Aleksandar Jovanoviv til spanske SD Huesca, der spiller i Primera Division. Skiftet er betinget af, at han onsdag består lægetjekket i Spanien. Det oplyser AGF i en pressemeddelelse.
Dermed nåede den serbiske målmand at spille for AGF i to år. Undervejs nåede han at slå det mangeårige førstevalg Steffen Rasmussen af i superligaklubben.




























