Robust Wozniacki stormer i semifinale i Charleston

Foto: Al Bello (arkiv)/Ritzau Scanpix
Foto: Al Bello (arkiv)/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Caroline Wozniacki var for stor en mundfuld for græske Maria Sakkari i fredagens kvartfinale i WTA-turneringen Charleston.

Her vandt danskeren med cifrene 6-2, 6-2 over verdens nummer 50, og dermed er Wozniacki klar til semifinalen lørdag mod Petra Martic.

Kroaten er nummer 53 i verden og slog i sin kvartfinale schweiziske Belinda Bencic med cifrene 6-3, 6-4.

Ligesom i det forrige opgør i turneringen lagde Wozniacki hårdt ud i første sæt, hvor den 28-årige dansker holdt sine servepartier, brød grækeren og bragte sig foran 4-0.

Så var det 23-årige Maria Sakkaris tur til at bryde til 1-4, og det blev også 2-4, inden Wozniacki holdt sin serv og brød igen og vandt første sæt.

I andet sæt blev danskeren dog brudt med det samme, men Wozniacki leverede et comeback og kom tilbage og udlignede til 2-2 ved at bryde grækeren.

Wozniacki fortsatte og servede sig på 3-2, brød til 4-2 og servede sig foran 5-2, inden et langt serveparti til grækeren ventede.

Maria Sakkari kunne dog ikke for alvor komme ud af danskerens greb, og efter at have misbrugt fire matchbolde, så udnyttede Caroline Wozniacki den femte til at bryde og sikre sig sejren.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her