Liverpool har sikret sig alle tiders yngste Premier League-spiller.

Thorbjørn Olesen er 4 slag fra førstepladsen i USA

Foto: Christopher Hanewinckel/Ritzau Scanpix
Foto: Christopher Hanewinckel/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Golf. Thorbjørn Olesen er 4 slag fra førstepladsen inden sidste runde af WGC-turneringen St. Jude Invitational i Memphis. Med en tredje runde i 65 slag med seks birdies og en bogey avancerede Thorbjørn Olesen til en delt 7.-plads i turneringen, der har deltagelse af 63 af verdens allerbedste spillere. Foran sig har danskeren Rory McIlroy i 12 slag under par, Brooks Koepa i 11 under, Matthew Fitzpatrick i 10 under samt Marc Leichman, Alex Noren og Jon Rahm i 8 under par. Lucas Bjerregaard er efter runder i 69, 74 og 72 slag på en delt 54.-plads. Tiger Woods og sidste uges The Open-vinder, ireren Shane Lowry, har meldt afbud til turneringen.

Golf. »Evian er et bæst, som jeg stadig kæmper med at tæmme«, skrev Nanna Koerstz Madsen på Facebook efter at have klaret cuttet i majorturneringen på den franske bane. I finalerunderne fik bæstet dog atter overtaget, og efter runder i 81 og 72 slag sluttede Nanna Koerstz Madsen i 13 slag over par som sidst af de 72 finalister. Lidt bedre gik det Nicole Broch Larsen, der brugte 6 slag færre og endte som nummer 62. Sydkoreaneren Jin Young Ko vandt i 15 slag under par.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her