To gange om året åbnes det, der er kendt som transfervinduet. Så bliver der pibende gennemtræk, og en masse spillere i den professionelle fodboldindustri skifter arbejdspladser – de bedste af dem til uhyrlige købspriser og medfølgende gigantlønninger.
Lige nu er vi ved udløbet af det gældende sommervindue. I nogle landes ligaer er det smækket i, andre steder står det endnu på klem. I Premier League i England er det slut med at handle indbyrdes, men klubberne kan stadig sælge ud af lageret til udenlandske klubber.





























