Anders Antonsen tog i går en kæmpe skalp, da han sikrede sig sin første VM-medalje nogensinde efter en præstation mod kraftfulde Chen Long, der var mere end godkendt. Dermed er målsætningerne, som Badminton Danmark og Team Danmark i fællesskab har lavet, om én medalje og én top-8-placering opfyldt.
Afgørende første sæt
Kampens startede ud som en utrolig hård affære. Chen Long havde valgt at lægge ud med den defensive stil, og hans store stolper flyttede sig umanerlig godt henover det grønne gulv. Så godt, at Anders Antonsen havde svært ved at komme igennem med sine varierede angrebsslag og derfor måtte han se sig selv være bagud 7-11 ved opholdet.


























