Ung dansker vinder e-sportsturnering og 104 millioner med sit hold

Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
Lyt til artiklen

Den dansk/færøske computerspiller Johan 'N0tail' Sundstein har sammen med sit hold, OG, vundet Dota 2-turneringen The International 2019.

Sejren indbringer holdet et beløb på 104 millioner kroner. Det er andet år i træk, at OG vinder - sidste år var præmien mere end 75 millioner kroner.

I alt var der 230 millioner kroner i præmiepuljen i 2019.

Dota 2 er et online strategispil og et af de mest spillede computerspil i verden. Hvert hold består af fem mand, og for at vinde skal man ødelægge modstandernes base.

The International blev afholdt for niende gang. I år fandt turneringen sted i Shanghai i Kina, hvor 18 hold var med i kampen om de mange millioner.

Hovedturneringen begyndte tirsdag, og finalen blev spillet søndag.

Her vandt OG, som består af spillere fra fire forskellige lande, med 3-1 over Team Liquid.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her