De spiller om næsten 100.000 kroner. Og måske endda det dobbelte. Det er rigtig mange penge i dansk kvindehåndbold, så derfor er der ekstra spænding på direktionsgangene ved denne uges pokalkvartfinaler.
Til pokalturneringens Final4-stævne, hvor semifinaler og finale afvikles over én weekend, er der for en sjælden gangs skyld penge på spil i dansk håndbold. Alene deltagelsen ved Final4-stævnet giver 75.000 kroner, mens en sejr giver op mod 200.000 kroner. Derudover kommer indtægter fra billetsalg og lignende, som de fire deltagende klubber deler mellem sig. Nogle klubber har deslige præstationsbonusser hos deres sponsorer, så Final4-deltagelse samt en eventuel pokalsejr kan kaste endnu flere kroner af sig.




























