Håndboldforbund sløjfer nyindført challenge-system

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen
Lyt til artiklen

En måned inde i den nye håndboldsæson må det nyindførte challenge-system lade livet.

Det nye system, der har fået hård kritik, bliver fjernet i hele indeværende sæson. Det siger Dansk Håndbold Forbunds formand, Per Bertelsen, til TV2 Sport.

»Det er en skam, at vi er kommet dertil, men når det nu er gået, som det er, så tror jeg på, det er den rigtige løsning.

»Så vil vi bruge sæsonen til at finde en mere positiv måde at gøre det på fremadrettet«, siger han til TV2 Sport.

Den ligeledes omdiskuterede timeout-knap vil fortsat blive brugt under kampene.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her