FCK er i krise – hvis Esbjerg vinder i Parken. OB-duo på trænerbænken gør det godt. Thomasberg og Randers FC jagter klubrekord. U21-spillere kan live A-landsholdsspillere, når Kasper Hjulmand aflø’ser Åge Hareide.

Indersiden: Bendtner bliver aldrig lige så god som Dame N'Doye, som FCK savner meget lige nu

Dame N'Doye har ikke spillet for FCK siden pokalkampen i Hillerød. Han træner, men er næppe heller med mod Esbjerg 
   Foto: Lars Poulsen
Dame N'Doye har ikke spillet for FCK siden pokalkampen i Hillerød. Han træner, men er næppe heller med mod Esbjerg Foto: Lars Poulsen
Lyt til artiklen

Åge Hareide er trådt ned fra scenen og har igen overladt den til superligatrænerne. De fleste af dem har sikkert være tilfredse med en pause i efterårsprogrammet, hvor mange spillere har kunnet hvile og restituere eller træne godt, alt efter behov. Samtidig har klubtrænerne, som har skullet afgive folk til landsholdstjeneste, været lidt bekymrede for, om nogle spillere skulle vende hjem med blå mærker og skader. Hareide gav AaB’s Lucas Andersen comeback på A-landsholdet mandag aften, mens FCM’s målmand Jesper Hansen sad på bænken. Det er også ret svært at slå Kasper Schmeichel af lige for tiden. Hareide havde kun de 2 fra Superligaen i truppen til kampene mod Schweiz og Luxembourg. Der var 10 superligaspillere i U21-truppen.

Lucas Andersen blev hyldet af hjemmepublikummet i Aalborg, da han kom på banen. Han fik ikke sat noget stort aftryk på kampen, hvor eks-AaB’eren Henrik Dalsgaard i højere grad glædede tilskuerne med måloplæg og energisk spil. Men det giver selvtillid og styrke at spille for sit land, og Lucas Andersen skal indtage en hovedrolle i aften i den vigtige kamp mod OB. AaB-træner Jacob Friis siger, at han ikke beklager sig, men konstaterer bare, at der har været svære uger med en masse skader, så det ikke har været muligt at spille 11 mod 11 til træning. OB er en besværlig modstander med en cheftræner, Jakob Michelsen, og en assistent, Henrik Hansen, der læser spillet godt og har vist fine evner til at dreje på de rigtige knapper, når der skal laves taktiske justeringer fra start eller under en kamp. Det er smart med en ekssuperligaspiller (301 kampe) i samarbejde med en træner, der ikke selv har spillet topfodbold.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her