Med 119 internationale medaljer holdt sportsåret 2019 et niveau, der lever op til både de foregående succesrige år og 2015, der som året inden OL er en ofte benyttet sammenligning, men der er med al respekt forskel på en bronzemedalje ved EM i kortbanesvømning og en af det pureste VM-guld i en olympisk disciplin.
Tre verdensmesterskaber gjorde sportsåret mere gyldent end de fleste andre år. Det er således 20 år siden, at Danmark har vundet VM-guld tre gange året inden OL, og det er derfor en af de tre verdensmestre, der i aften bliver kåret som årets sportsnavn ved DR’s Sportsgalla i Herning.