Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jan Ø. besejrer legenden, Wozniacki i doublesemifinale og Sadio Mané er Afrikas bedste

Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Badminton. Jan Ø. Jørgensen besejrede den kinesiske legende Lin Dan i 1. runde af Malaysia Masters. 21-19, 21-18 vandt den 32-årige dansker over den femtedobbelte verdensmester og dobbelte OL-guldvinder, der nu er nummer 17 på verdensranglisten. Viktor Axelsen og og Rasmus Gemke er også videre med sikre sejre. Axelsen skulle kun bruge 26 minutter på at besejre Tommy Sugiarto fra Indonesien 21-13, 21-8, mens Gemke slog indiske Bhamidipati Sai Praneeth. Anders Antonsen er derimod ude efter nederlag til Lee Zii Jia fra Malaysia på 14-21, 21-15, 21-8, lige som Hans Kristian Vittinghus tabte til kineseren Lu Guang Zu i tre sæt med 21-16 i tredje. Også Line Kjærsfeldt tabte i tre sæt i mødet med den 2.-seedede kineser, Chen Yu Fei.

Tennis. Ved den nye holdturnering ATP Cup i Australien fandt man onsdag frem til de otte nationer, der fra torsdag skal spille kvartfinaler ved Last Eight-stævnet på Ken Rosewall Arena i Sydney: Storbritannien-Australien, Rusland-Argentina, Serbien-Canada, Spanien-Belgien. Frankrigs Benoit Paire kunne have sendt sit land i kvartfinalen, men trods en stor føring i kampen mod Sydafrikas Kevin Anderson smed Paire det hele på gulvet i slutfasen. Kroatien var favorit til en kvartfinaleplads, men blev i sidste gruppekamp knækket af Argentina, som med først Guido Pella og derefter Diego Schwartzman nedlagde hhv. Marin Cilic og Borna Coric.

Golf. Årets første turnering på European Tour, South African Open i Johannesburg, har fra torsdag deltagelse af 7 danske spillere. Joachim B. Hansen, Jeff Winther, Benjamin Poke og Rasmus Højgaard er faste medlemmer på den europæiske tour, men der er også blevet plads til tre danskere fra Challenge Touren, Nicolai Højgaard, Martin Leth Simonsen og Morten Ørum Madsen, der i 2014 hentede sin eneste ET-sejr i netop denne turnering.

Tennis. Samarbejdet mellem Caroline Wozniacki og Serena Williams blomstrer i ASB Classic i Auckland. Den dansk- amerikanske duo vandt kvartfinalen i double over topseedede Johanna Larson og Caroline Dolehide og er dermed i semifinalen. Sejren var så sikker som 6-2 og 6-1 og kom i hus efter blot 54 minutters spil. Det er sjældent, Caroline Wozniacki stiller op i double, men hun vandt i 2008 og 2009 to titler i disciplinen med henholdsvis Victoria Azarenka og Medina Garrigues som makker. Den danske stjerne er ligeledes med i singlerækken i New Zealand.

Cykling. Den dobbelte verdensmester i enkeltstart australieren Rohan Dennis (Team Ineos) måtte i dag atter erkende, at VM-guldet ikke automatisk følges op af den maksimale nationale hæder i tempodisciplinen. Ligesom sidste år, da Dennis iført regnbuetrikoten måtte se sig slået af Luke Durbridge (Mitchelton-Scott), var sidstnævnte også den hurtigste på dagens 37,7 km lange distance i Ballarat. 28-årige Durbridge genvandt sit australske mesterskab 18 sekunder foran Dennis, mens Chris Harper (Jumbo-Visma) på bronzepladsen var besejret med 1.53 minut. Ved VM i Yorkshire i slutningen af september blev Durbridge kun nr. 13 med et minus på 3.01 minutter til Rohan Dennis.

Håndbold. Lasse Svan er ikke aktuel til det danske landsholds første EM-kamp mod Island i Malmø på lørdag. Højrefløjen døjer både med en skulderskade og lidt problemer med den ege læg, og han når ikke at blive 100 procent klar til åbningen af slutrunden. »Det er usandsynligt. Jeg håber selvfølgelig meget på, at der sker et eller andet rigtig godt i løbet af de næste par dage, men umiddelbart kommer jeg ikke i kamp«, siger Svan til Ritzau.

Fodbold. FC København og Brøndby får bøder for fansenes brug af pyroteknik. Fodboldens Disciplinærinstans har afgjort, at FC København skal betale en bøde på 200.000 kroner, mens Brøndby får en bøde på 50.000 kroner, står der ifølge Ritzau på Dansk Boldspil-Unions (DBU) hjemmeside. Sanktionerne kommer på baggrund af kampen i Telia Parken 1. december mellem de to ærkerivaler. Efter kampen indberettede dommer Jakob Kehlet fansenes brug af pyroteknik.

Tennis. Maria Sharapova er gledet ned som nr. 147 i verden, men den tidligere verdensetter kan alligevel glæde sig til deltagelse i grand slam-turneringen Australian Open. Russeren, der vandt turneringen i 2008, har fået et wildcard til dette års udgave. Det bliver Sharapovas 16. deltagelse i Australian Open.

Fodbold. OB har købt den 28-årige forsvarsspiller Alexander Juel Andersen fri fra 1. divisionsklubben Vendsyssel. Juel Andersen spillede i efteråret på lejebasis for den fynske klub.

Basketball. Carmela Anthony blev den store helt for Portland Trail Blazers, der på udebane slog de forsvarende NBA-mestre Toronto Raptors 101-99. 35-årige Anthony, der i sin karriere blandt andet har vundet OL-guld tre gange, scorede 28 point, og de to vigtigste sænkede han fire sekunder før tid. De gav nemlig den overraskende sejr til udeholdet. I Detroit fik Derrick Rose med 24 point en afgørende rolle, for han lavede den afgørende fuldtræffer som sikrede Piston en sejr på 115-113 over Cleveland Cavaliers.

Fodbold. Manchester City har vundet den engelske Liga Cup de seneste to år, og Josep Guardiolas hold er godt på vej mod finalen i årets udgave af turneringen, hvis rette navn er EFL Cup. I den første af to semifinaler vandt City ude 3-1 over lokalrivalerne fra United. City førte 3-0 ved pausen inden Marcus Rashford reducerede i 2. halvleg. Der er returkamp 29. januar.

Fodbold. Liverpools Sadio Mané er kåret til årets spilleri Afrika. Senegaleseren overtog prisen fra holdkammeraten i den engelske klub, egypteren Mohammed Salah, der vandt i 2017 og 2018.

Annonce

Ishockey. Detroit Red Wings med den danske veteran Frans Nielsen som dobbelt målscorer fik sig en sjælden sejr i NHL, da holdet på hjemmebane vandt 4-3 over Montreal Canadiens. Montreal var foran med 2-0, da Frans Nielsen fik reduceret til 1-2 i anden periode. I tredje periode stod danskeren bag endnu en udligning, denne gang til 3-3, før Filip Zadina satte sejrsmålet ind for Red Wings med knap fire minutter tilbage af opgøret. Sejren ændrer ikke på Detroit Red Wings’ bundplacering i Eastern Conference, hvor holdet har vundet 11 ud af 44 kampe.

Fodbold. Malaga, der spiller i den næstbedste spanske række, har suspenderet sin træner, Victor Sanchez del Amo. Det skyldes, at der florerer en intim video af ham på sociale medier. Victor Sanchez del Amo skriver ifølge Ritzau på Twitter, at han er offer for chikane og afpresning, og at politiet er gået ind i sagen.

Basketball. Efter sejre i de to første gruppekampe kom Bakken Bears ned på jorden i Fiba Europe Cup, der er nået til anden fase i gruppespillet. Sent tirsdag aften blev aarhusianerne slået med 90-79 på udebane af Benfica fra Lissabon. Dermed ligger det danske og det portugisiske hold side om side i toppen af gruppe I med fem point hver.

Fodbold. Efter et halvt år som klubløs skifter målmanden Jakob Haugaard til AIK i Stockholm på en aftale gældende for tre år. Det meddeler den svenske klub på sin hjemmeside ifølge Ritzau. Jakob Haugaard spillede for AB og FC Midtjylland, inden han i 2015 blev solgt til Stoke i den engelske Premier League. Haugaard var i 2017 udlejet til Wigan, men sammenlagt blev det blot til 17 kampe i de fire år i England.

Håndbold. Efter to sejre kom Odense og holdets nye træner, Karen Brødsgaard, ned på jorden igen. Hjemme blev det i ligaen til et nederlag på 25-21 til Viborg, og med henholdsvis 8 og 5 mål var det især landsholdsspillerne Kristina Jørgensen og Line Haugsted, der gjorde ondt på fynboerne. Ambitiøse Odense fyrede 30. december sidste år cheftræner Jan Pytlick.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden