Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antonsen må udgå skadet af All England-semifinale

Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Badminton. Det bliver ikke til en ren dansk finale i herresingle ved All England i Birmingham mellem Viktor Axelsen og Anders Antonsen. Sidstnævnte måtte ved stillingen 17-14 i første sæt til den topseedede Chou Tien-chen fra Taiwan opgive at spille videre. Anders Antonsen vrikkede om på sin højre fod.

Turneringens læge kom på banen for at tilse Anders Antonsen, der tog skoen af og konstaterede i en melding til trænerne bag banen: »Den hæver helt vildt«. Derfra var der ingen vej uden om at trække sig fra karrierens første All England-semifinale.

Anders Antonsen kom skævt fra start i semifinalen. Den 22-årige aarhusianer ledte efter rytmen og kom bagud 1-6 og siden 6-11, før han fandt den. Bedst som det så en anelse lysere ud, var han uheldig og slog ankelen.

Skiskydning. Det franske fænomen Martin Fourcade slutter på toppen. Dagen efter han annoncerede sit karrierestop, sejrede den 31-årige i den coronavirus-forkortede sæsons sidste løb i finske Kontiolahti, hvor søndagens stafetter er aflyst. Trods tre forbiere i skydningen undervejs på de 12,5 km jagtstart var Fourcade 2,9 sekunder hurtigere end landsmanden Quentin Maillet. Emilien Jacquelin sørgede for et rent fransk podie. Johannes Bø fra Norge blev nummer 4 og scorede derved lige akkurat point nok til at sejre i den samlede World Cup foran Fourcade. Bø slutter med 913 point, Fourcade med 911 efter karrierens 82. og sidste sejr.

Kommunikationschefen i Det Internationale Skiskydningsforbund (IBU), Christian Winkler, siger til den tyske tv-station ARD, at det fredag efter langvarige og til tider hidsige diskussioner blev besluttet, at lørdagens to jagtstarter skulle afvikles. IBU har hyret privatfly, der nu sender mange af skiskytterne fra Finland og videre til Oslo og München.

Lehtikuva/Ritzau Scanpix
Foto: Lehtikuva/Ritzau Scanpix

Martin Fourcade blev efterfølgende hyldet.

Skiskydning. Mens Martin Fourcade sluttede karrieren med en sejr, så måtte Kaisa Mäkäräinen nøjes med en 4. plads, da hun stod på ski og skød i konkurrencesammenhæng for sidste gang. Den 37-årige finske kvinde offentliggjorde sit karrierestop umiddelbart før lørdagens afsluttende 10 km jagtstart på hjemmebane i Kontiolahti, hvor franske Julias Simon hentede karrierens første World Cup-sejr og hvor Dorothea Wierer fra Italien blev kåret som samlet World Cup-vinder foran norske Tiril Eckhoff.

Curling. Mændenes VM i skotske Glasgow er aflyst grundet udbruddet af coronavirus. Kvindernes VM blev aflyst tidligere på ugen.

Cykling. Med en imponerende og sejrrig solooffensiv på 7. og sidste etape i Paris-Nice til Valdeblore La Colmiana i 1.500 meters højde satte colombianeren Nairo Quintana (Arkea-Samsic) et flot punktum for aktiviteterne på den internationale cykelscene, inden corona-forholdsreglerne nu har afbrudt konkurrencerne på ubestemt tid. Den 30-årige sydamerikaner angreb 4 km fra toppen og nåede til mål 46 sekunder foran fredagens etapevinder Tiejs Benoot (Sunweb), mens den tyske indehaver af den gule førertrøje Maximilian Schachman (Bora-hansgrohe) som nr. 5 satte yderligere 12 sekunder til. For tyskeren rakte det dog til at bringe den samlede triumf i hus 18 sekunder foran Benoot. Søren Kragh Andersen (Sunweb) leverede en ny fin præstation ved at blive nr. 12 på etapen, og han avancerede dermed til den samlede 10. plads med et minus på 4.36 minutter. Han er således den blot femte dansker, der har erobret en samlet top-10 placering i det traditionsrige franske etapeløb.

Fodbold. Tysklands landskamp mod Italien i Nürnberg 31. marts er aflyst grundet coronaepidemien. Det Tyske Fodboldforbund (DFB) meddeler til tv-stationen ARD, at de heller ikke regner med at spille i Madrid mod Spanien 25. marts. Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) anbefaler et totalt stop for landskampe i marts og april.

Fodbold. Superligasæsonen kan spilles færdig, hvis den bliver genoptaget fra maj, siger Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen. »Hvis vi nu bliver nødsaget til at udsætte kampene helt indtil maj, så er det stadig muligt at få afsluttet den igangværende turnering i år. Vi har en værktøjskasse, som vi kan tage i brug, og her er et af redskaberne, at vi kan spille med et meget komprimeret kampprogram«, siger han til DR.

»Vi vil arbejde på, at alle datoer bliver tilgængelige, så vi kan få afviklet så mange kampe om muligt, så længe det stadig er sportsligt optimalt«, siger Claus Thomsen. Der resterer to runder i grundspillet, mens der for de seks bedste hold følger yderligere ti kampe i mesterskabsslutspillet.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) holder tirsdag krisemøde om det kalenderkaos, der er opstået i forbindelse med coronavirus.

Badminton. Ved All England-turneringen i Birmingham spilles der ufortrødent videre trods coronavirus, og i den første semifinale i herresingle var Viktor Axelsen (seedet 2) ude i et vanvittigt dramatisk opgør mod Lee Zii Jia fra Malaysia. Danskeren var nede med et sæt, men hev sig selv op og spillede sig i finalen for andet år i træk med en sejr på 17-21, 21-13 og 21-19. I finalen søndag venter enten landsmanden Anders Antonsen eller den topseedede Chou Tien-chen fra Taiwan. De spiller kl. 18.

Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix

Olympisk. Japans premierminister Shinzo Abe understreger igen, at OL vil blive afviklet i Tokyo efter planen fra 24. juli. Vi vil overvinde spredningen af coronavirus og afvikle OL uden problemer, proklamerer Abe ifølge BBC. Abe tilføjer dog, at det til syvende og sidst er Den Internationale Olympiske Komité (IOC), der skal træffe en endelig afgørelse.

Golf. Emily Kristine Pedersen slutter på en delt 7. plads ved European Tour-turneringen Investec South African Women’s Open i Cape Town i Sydafrika. Engelske Alice Hewson sejrede i 211 slag, mens danskeren var tre slag efter og får en pengeprænie på ca. 33.000 kroner med sig.

Basketball. NBA ligger som følge af coronatruslen stille og mange ansatte i de arenaer, klubberne spiller i, står dermed uden arbejde. Stortalentet Zion Williamson, der blev valgt som den første i sidste års draft af New Orleans Pelicans, har nu lovet, at han vil dække lønningerne for alle ansatte i Smoothie King Center, hvor Pelicans har hjemmebane, i en måned. »Min mor har altid lært mig at være respektfuld over for andre og være taknemmelig for, hvad vi har«, siger Williamson ifølge AFP. »Derfor forpligter jeg mig til at dække lønnen for alle de ansatte i Smoothie King Center i de næste 30 dage«. Flere andre NBA_spillere har doneret kontante gaver til arenaansatte, skriver Ritzau.

Annonce

Cykling. Verdensmester Mads Pedersen (Trek) trækker sig fra Paris-Nice, men resten af Trek-holdet kører lørdag. Årsagen er, at de danske myndigheder har opfordret alle danske statsborgere til at vende hjem, hvis de er i udlandet på grund af frygten for spredning af coronavirus. »Som hold har vi altid sagt, at vi ville respektere myndighederne i denne nødsituation. Mit land har bedt alle danske statsborgere om at komme hjem hurtigst muligt, så efter aftale med holdet starter jeg ikke her til morgen for at respektere denne beslutning«, siger Mads Pedersen til holdets twitterprofil.

Fodbold. Kort efter at den tyske Bundesliga sluttede sig til de mange andre ligaer, som udsatte alle kampe, er det første tilfælde af coronasmitte registreret hos en spiller. Det drejer sig om forsvarsspilleren Luca Killian fra Paderborn, som er blevet testet positiv for coronavirus, oplyser klubben på Twitter.

Fodbold. Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) anbefaler nu et totalt stop for landskampe i marts og april. Det er udbruddet af coronavirus, der får Fifa til at anbefale, at landskampene udskydes. »Den endelige beslutning i denne forbindelse skal tages af de respektive turneringsarrangører eller relevante medlemslande i tilfælde af testkampe«, lyder det i Fifas udmelding. Flere landskampe, herunder det danske A-landsholds EM-test mod Færøerne og England i slutningen af måneden, er allerede aflyst. Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) holder tirsdag krisemøde, hvor EM 2020 kan blive besluttet udskudt.

Tennis. Ikonet Serena Williams vil de næste seks uger isolere sig med sin mand og parrets toårige datter for at skærme familien mod at blive virussmittet. »Tilbringer de næste seks uger afsondret. Som hustru. Som mor. Madlavning. Rengøring. Forårsrengøring. Ansigtsmaske. Makeupvejledninger. Jeg vil fortælle jer, hvordan det forløber... pas på jer selv. Det her er alvorligt«, skriver hun på Instagram. Fredag blev alle kommende tennisturneringer i WTA- og ATP-regi midlertidigt udskudt.

Fodbold. Serie A-klubben Fiorentina melder om yderligere tre bekræftede tilfælde af coronavirus. Det er spillerne Patrick Cutrone og German Pezzella samt en fysioterapeut, meddeler klubben på Twitter. Alle tre og den i fredags smittede Dusan Vlahovic meldes dog ved godt helbred.


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden