Over for det franske medie Le Progres slår Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fast, at årets Tour de France ikke kan køres i juli på grund af coronakrisen.
Det sker, efter at han i en tale til nationen kort forinden havde forlænget udgangsforbuddet i landet til 11. maj.
I den forbindelse fortalte han også, at man derefter ville indlede en gradvis åbning af skoler og institutioner, men slog fast, at begivenheder med mange mennesker fortsat ville være forbudt.
»De store festivaler og begivenheder med et stort publikum vil ikke kunne afholdes indtil tidligst i midten af juli«, lød det fra Macron.
Efterfølgende gav han interview til Le Progres, hvor han bekræftede, at meldingen også betød, at Tour de France ikke kan køres i juli som planlagt.
Dermed skal det tre uger lange etapeløb udskydes, såfremt det skal afvikles i år.
ritzau
fortsæt med at læse




























