Superliga-spillerne har i de seneste uger spændt fulgt godt med i de regelmæssige meldinger fra statsminister Mette Frederiksen og regeringen. Endelig. Torsdag morgen var fodboldglæden stor over hele landet med udsigten til, at turneringen i den bedste række genstartes inden så længe – og det er nu bekræftet.
Det har været en rekordlang periode uden kampe. Og man mærker en positiv stemning i Danmark nu, siger FC Midtjylland-træner Brian Priske.