Forrige søndag stod en mellemfornøjet Ståle Solbakken i Parkens ene hjørne nær spillertunnelen og konstaterede kort, at »vi lever en uge mere«, da han blev spurgt ind til FC Københavns guldchancer.
Syv dage senere er det spørgsmålet, hvor meget længere det er tilfældet. For modsat konkurrenterne fra FC Midtjylland forleden blev FC København uden Viktor Fischer, Jonas Wind og Dame N’Doye kørt rundt i åbent spil på kunstgræsset i Farum af FC Nordsjælland. Alligevel endte FCK med at få 1-1 i en kamp, der sagtens kunne have haft 5 scoringer.


























