0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der var tænding på i Odense, hvor Lyngbys Rezan Corlu (nr. 10) fik en advarsel for denne episode.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Superligaens runde 30: OB sikrer sig en ny sæson efter Lyngbys røde kort

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

OB - Lyngby 3-1

0-1 Kasper Enghardt (36) 1-1 Sandor Svendsen (straffe 59) 2-1 Mads Frøkjær-Jensen (84) 3-1 Issam Jebali (90+2). Udvist: Kevin Tschiembe, Lyngby (58)

OB tog mandag aften en 3-1-sejr på hjemmebane mod Lyngby i 3F Superligaens nedrykningspulje 1.

Kasper Enghardt bragte Lyngby i front før pausen, mens Sander Svendsen, Mads Frøkjær og Issam Jebali scorede i anden halvleg. Sejren til OB betyder, at holdet er sikker på at undgå nedrykning.

Opgørets start var præget af mange fejl fra begge mandskaber, men langsomt fik OB overtaget, og hjemmeholdet fik også sendt flere gode forsøg afsted mod Thomas Mikkelsens mål.

Tættest på var Mads Frøkjær med en afslutning på den ene stolpe efter en god solotur.

Stik imod spil og chancer var det dog Lyngby, der kunne tage føringen efter 35 minutter. Kasper Enghardts afslutning fra kanten af feltet strøg efter et langt indkast i mål, da OB-anfører Jeppe Tverskov undervejs rettede bolden af.

Anden halvleg startede med et massivt OB-pres, og efter 58 minutters spil udmøntede det sig i et straffespark, mens Kevin Tshiembe samtidig modtog et direkte rødt kort for at have nedlagt Max Fenger.

OB-topscorer Sander Svendsen sparkede bolden fladt ind under Mikkelsen og udlignede til 1-1.

Presset fra OB fortsatte, og med seks minutter tilbage af kampen fik Mads Frøkjær scoret sit andet superligamål i karrieren til stor jubel for 300 fremmødte fans på Nature Energy Park.

Dybt inde i overtiden slog indskiftede Issam Jebali sejren fast med en scoring i tomt mål, da Lyngby havde satset det hele og sendt Mikkelsen med frem på et hjørnespark.

Dermed har OB ni point ned til Lyngby på tredjepladsen i gruppen og kan med to runder tilbage ikke længere indhentes. Dermed undgår fynboerne nedrykning.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland spillere efter superligakampen i Parken.

FC København - FC Midtjylland 1-2

0-1 Sory Kaba (32) 0-2 Lasse Vibe (86) 1-2 selvmål af Paulinho (90)


FC Midtjylland ligner mere og mere en dansk mester for sæsonen 2019/20. Midtjyderne tog et enormt skridt mod guldet, da holdet vandt søndagens topkamp ude mod FC København 2-1.

Dermed fører FCM Superligaens mesterskabsspil med 11 point ned til FCK på andenpladsen inden de sidste seks spillerunder. Det ligner en afgørelse.

Sejren var helt fortjent efter en kamp, hvor FCM for det meste kontrollerede og skabte klart flest chancer. Mål af Sory Kaba og Lasse Vibe i hver deres halvleg satte sagerne på plads. Et selvmål af FCM skabte lidt spænding i tillægstiden.

FCM kontrollerede første halvleg fuldstændig og kom til en håndfuld gode chancer, mens FCK’s bedste bud på et mål var et forkølet langskud fra Pep Biel.

Bare syv minutter var spillet, da udeholdet første gang kom til en stor chance. Et frispark fra venstre blev sendt til forreste stolpe, hvor Erik Sviatchenko stod helt blank, men forsvarerens hovedstød var for nemt at redde for Karl-Johan Johnsson i målet.

Siden misbrugte Sory Kaba, Awer Mabil og Joel Andersson også gode muligheder.

Efter godt en halv time gik den ikke længere for FCK. På midten af banen helt ude i venstre side gled Frank Onyeka elegant forbi en modstander og satte i sprint mod FCK-målet. Han skar ind i banen og afsluttede fladt, og da Johnsson kun halvklarede forsøget, kunne Kaba nemt hamre riposten ind til 1-0.

I sidste weekend var træner Ståle Solbakken skuffet over præstationerne fra angriberne Mikkel Kaufmann og Mohamed Daramy, og de gjorde heller ikke meget væsen af sig mod FCM.

Derfor var det meget naturligt, at Solbakken fra anden halvlegs begyndelse valgte at give comeback til unge Jonas Wind, der har været langtidsskadet og senest optrådte i ligaen i august sidste år. Han fik det dog svært over for FCM-forsvaret.

FCK kom dog ud med en hel anden angrebsiver i de første minutter efter pausen, men FCM stod godt i de bageste geledder og gav ikke FCK lov til at blive farlig.

FCM havde størst fokus på at forsvare sig i anden halvleg, men alligevel havde man fornemmelsen af, at der var større chance for et kontramål til 2-0 end en udligning af hjemmeholdet.

Med ti minutter tilbage fik FCK dog endelig sat modstanderen under pres. Efter et hjørnespark headede Jonas Wind over mål på holdets største chance.

Man fik færten af en spændende afslutning, men FCM punkterede den fire minutter før tid.

Lasse Vibe fik serveret en friløber i dybden og løftede smart bolden over Johnsson i målet til 2-0.

FCK fik dog skabt en anelse spænding, da et klodset selvmål af Paulinho fik FCK på tavlen, men mere blev det ikke til trods to FCK-hjørnespark, og FCM kan så småt begynde at planlægge guldfesten i Herning.


Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland - Brøndby 0-2

0-1 Andreas Maxsø (straffe 34) 0-2 Simon Hedlund (68)


Efter tre uafgjorte kampe i streg kom Brøndby søndag tilbage på sporet med en 2-0-sejr i en velspillet udekamp mod FC Nordsjælland.

Derfor hopper Brøndby forbi FCN og op som nummer fire i 3F Superligaens mesterskabsspil med seks point op til tredjepladsen, hvor AGF, der fredag tabte til AaB, befinder sig.

Brøndby har seks runder til at hente aarhusianerne i jagten på bronzemedaljerne.

Søndagens Brøndby-sejr blev grundlagt med en straffesparkscoring af Andreas Maxsø efter godt og vel en halv times spil, efter FCN ellers sad på det meste i første halvleg.

Efter pausen pressede FCN på i jagten på en udligning, men Brøndby-defensiven forsvarede sig godt, og så afgjorde Simon Hedlund det med en 2-0-scoring midtvejs i anden halvleg.

FCN med en veloplagt Mohammed Kudus tog initiativet fra kampens start og forsøgte at angribe Brøndbys højre forsvarsside, hvor uprøvede Andreas Bruus huserede.

Brøndbys Anthony Jung fik bolden i nettet efter 29 minutter, men efter en del forvirring blev målet underkendt for offside.

Der var dog ingen tvivl en håndfuld minutter senere, da Brøndby-anfører Andreas Maxsø sikkert udnyttede et straffespark til at sende udeholdet foran 1-0 på sin tidligere hjemmebane.

Begge hold skabte en række store muligheder fra starten af anden halvleg, men afslutningerne manglede kvalitet.

For Mikael Uhre manglede dog kun de allersidste marginaler, da Brøndby-angriberen i det 64. minut ramte stolpen efter et godt drev med bolden.

Brøndby havde bedre held fire minutter senere, da svenske Simon Hedlund blev spillet fri og køligt fordoblede gæsternes føring.

FCN spillede egentlig ganske godt, men slutproduktet manglede, og derfor vandt Brøndby i fjerde forsøg sin første kamp i årets mesterskabsspil.

Hobro - Esbjerg 2-1

0-1 Joni Kauko (6) 1-1 Mads Hvilsom 2-1 Edgar Babayan (74)


Esbjerg skal igen en tur ned i fodboldens 1. division.

Efter et nederlag søndag til Hobro står det klart, at vestjyderne ikke længere kan undgå direkte nedrykning, selv om der resterer to kampe af nedrykningsspillet.

Hobro sendte Esbjerg ud af Superligaen med en hjemmesejr på 2-1 efter en god anden halvleg, hvor nordjyderne vendte 0-1 til kampens slutresultat.

Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Efter flere skadespauser kom Mads Hvilsom på banen for Hobro og scorede for første gang i næsten to år i Superligaen, da Esbjergs Daniel Anyembe dukkede sig i stedet for at heade et indlæg væk.

Mads Hvilsom og Edgar Babayan stod for Hobros mål, der altså endegyldigt afgjorde Esbjergs skæbne i denne sæson.

Gæsterne fik ellers en drømmestart, da holdet bragte sig i front allerede efter seks minutters spil.

Vestjydernes Rafal Kurzawa servede et hjørnespark ind i feltet, som finske Joni Kauko kom først på og sparkede i mål til 1-0.

En ideel indledning for Esbjerg, der kunne have været endnu bedre bare et par minutter senere, men angriber Mohammed Dauda sparkede snert forbi mål.

Dauda var efter en times spil igen tæt på at fordoble Esbjergs føring, men for anden gang i kampen missede ghaneseren på det skammeligste.

I det 69. minut fik Hobro så udligningen i kassen, da tilbagevendte og netop indskiftede Mads Hvilsom udnyttede en misforståelse i Esbjergs forsvar og scorede mod sin tidligere klub.

Udligningen gav Hobro momentum, og fem minutter senere bragte driblestærke Edgar Babayan nordjyderne i front, da han efter at have afdriblet to Esbjerg-spillere sparkede bolden fladt i mål fra kanten af feltet.

Så havde vestjyderne for alvor ryggen mod muren. Nu skulle de score minimum ét mål for at holde håbet om at undgå direkte nedrykning i live.

Men Esbjerg var aldrig rigtig tæt på.

Til sidst løb holdet tør for tid, og så måtte træner Troels Bech sande, at hans mission om at holde sin arbejdsgiver oppe i landets bedste række ikke lykkedes.

Annonce

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers - Horsens 0-3

0-1 Jonas Thorsen (22) 0-2 Jonas Thorsen (83) 0-3 Hallur Hansson (85)


AC Horsens fortsatte søndag den meget stærke stime i 3F Superligaen, da holdet besejrede Randers FC med 3-0 på udebane.

Det var syvende kamp i træk, at Horsens gik fra banen uden nederlag, og med sejren rykker Bo Henriksens tropper forbi Randers og ligger nu nummer et i Superligaens nedrykningsspil pulje 2.

Sejren kom i hus via en scoring halvvejs i første halvleg og derefter klassiske Horsens-dyder med en masse løb og fysik.

Horsens-spillernes fight tillod ikke Randers at få gang i spillet, og med to sene scoringer blev den klare sejr kørt i hus.

Randers startede kampen bedst og kom indledningsvis til nogle gode muligheder, men efter 22 minutter kom gæsterne foran ved Jonas Thorsen, der sparkede bolden fladt i mål efter et glimrende angreb.

Horsens-backen Michael Lumb var tæt på 2-0 efter en halv time, og i den anden ende lukkede gæsternes defensiv af for Randers.

Lejespilleren Tosin Kehinde var Randers’ mest iøjnefaldende spiller i første halvleg, men trods flere gode aktioner kom Randers ikke til det helt store.

Randers havde efter pausen fortsat store problemer med at skabe chancer mod det hårdtarbejdende Horsens-hold.

Hjemmeholdets anfører, André Rømer, var efter 65 minutter tæt på med et langskud, som gik lige forbi mål, men i stedet for en udligning lukkede gæsternes Jonas Thorsen kampen med sit andet mål syv minutter før tid.

Horsens-anfører Hallur Hansson bankede sidste søm i kisten med sit mål til 3-0 to minutter efter, inden Randers’ forsvarsspiller Mathias Nielsen fik sit andet gule kort i kampen kort før tid.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Julius Eskesen (Sønderjyske - 7) mod Frederik Alves Ibsen (Silkeborg - 32).

Sønderjyske - Silkeborg 1-0

1-0 Christian Jakobsen (83)


Sønderjyske spillede sig lørdag tættere på overlevelse i 3F Superligaen, da holdet vandt 1-0 hjemme over Silkeborg.

Hjemme i Haderslev havde Sønderjyske det ellers svært mod Silkeborg, som tydeligvis ikke er gået på sommerferie trods nedrykningen til 1. division, der blev en realitet i sidste runde.

Silkeborg spillede fint med i hele kampen, og det endda uden anfører Mads Emil Madsen, som er blevet solgt, og derfor var han ikke med.

En sen scoring gjorde udslaget for Sønderjyske, som med sejren har tre point ned til Lyngby og en bedre målscore.

Sønderjyske har på andenpladsen to kampe tilbage i nedrykningsspillets pulje 1, mens Lyngby på tredjepladsen har tre og mandag gæster OB.

Nummer tre i puljen skal ud i playoffkampe om at undgå nedrykning.

Sønderjyske startede kampen bedst og fik sat gæsterne under pres, og defensivspilleren Eggert Jonsson kom tidligt i kampen til en stor chance for hjemmeholdet, men headede forbi mål.

Silkeborg kom undervejs i halvlegen langt bedre med og kom til et par ganske fine muligheder, men mål blev det ikke til før pausen.

Fra anden halvlegs start var det fortsat jævnbyrdigt, og det var ikke til at se, at der stod en masse på spil for hjemmeholdet, mens gæsterne ikke har mere at spille for i denne sæson.

De helt store chancer på den regnvåde bane udeblev, men efter 83 minutter endte et hjørnespark i hovedet på den indskiftede Sønderjyske-angriber Christian Jakobsen, som headede bolden i nettet.

Sønderjyske fik dermed også en god optakt til onsdagens finale i Sydbank Pokalen, hvor klubben møder AaB i Esbjerg.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Med sit første mål i Superligaen siden 2014 bragte Rasmus Thelander AaB på kurs mod en sejr, der bidrog til at forhindre, at nordjyderne for første gang i Superligaens historie tabte fem kampe i træk.

AGF - AaB 1-4

0-1 Rasmus Thellander (38) 0-2 Tom van Weert (40) 0-3 Iver Fossum (44) 1-3 Jakob Andersen (45) 1-4 Søren Tengstedt (90+1)


Seks hæsblæsende minutter i første halvleg blev udslagsgivende, da AaB fredag vandt i Aarhus over AGF med 4-1 i Superligaens jyske klassiker.

Fra det 38. til det 44. minut gik AaB målamok, da holdet her formåede at score tre mål.

AGF havde ellers været det bedste hold indtil da, men et kollaps på nogle få minutter blev altså dyrt for bronzefavoritterne, selv om en reducering kort før pausen skabte spænding.

AGF missede dermed muligheden for at hale ind på FC København på andenpladsen, som holdet forbliver syv point efter med 54 point.

Sejren var AaB’s første i Superligaen efter coronapausen, og det var derfor den perfekte optakt for holdet inden onsdagens pokalfinale mod Sønderjyske.

AaB forbliver trods de tre point på sjettepladsen med 41 point.

Forsvarer Rasmus Thelander åbnede målscoringen med et hovedstød, der svævede i en blød bue over svenske William Eskelinen i AGF-målet. Og bare to minutter senere fordoblede nordjyderne føringen.

Norske Iver Fossum blev sendt i dybden med et hurtigt indkast, og han fandt angriber Tom van Weert foran mål, der sikkert satte bolden i nettet.

Fossum var dog ikke færdig med at chokere aarhusianerne, for i det 44. minut helflugtede han en clearing fra et hjørnespark ind bag Eskelinen til 3-0, der ikke så for godt ud i den situation.

AGF lod sig ikke slå helt ud af chokket, og kantspiller Jakob Ankersen formåede at reducere inden pausen.

I anden halvleg forsøgte AGF at få lagt det nødvendige pres på AaB, og det kastede chancer af sig.

Indskiftede Nicklas Helenius havde den største efter 66 minutter, men han måtte se sin afslutning prelle af på overliggeren.

AaB-angriber Søren Tengstedt kunne derfor lukke kampen, da han sendte et flot frisparksmål i kassen i kampens overtid.

Ritzau

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts