0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Raheem Sterling siger tak til Bernardo Silva.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Manchester City leverer endnu en magtdemonstration på eget græs

Seneste nyt fra ind- og udland i sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Manchester City leverede onsdag aften endnu en knusende magtdemonstration, da den detroniserede mesterklub bankede Newcastle med 5-0 på hjemmebane. Nederlaget var Newcastles første, efter at ligaen er blevet genoptaget. Gabriel Jesus og Riyad Mahrez scorede i 1. halvleg, mens et selvmål af Federico Fernández satte gang i løjerne efter pausen, inden David Silva hamrede et frispark i nettet og Raheem Sterling lukkede med 5-0-målet, der var Citys 17. i fire hjemmekampe efter coronapausen. Andetsteds i Premier League slog Sheffield United Wolverhampton med 1-0 på et hovedstødsmål i tillægstiden, mens Burnley vandt 1-0 ude over West Ham.

Overblik: Stillingen i Premier League

Skisport. Den olympiske slalommester fra legene i Albertville i 1992, norske Finn Christian Jagge, er død. Det skriver hans kone Trine-Lise Jagge ifølge Ritzau på Facebook. Han blev 54 år.

Fodbold. Lazios forsvarsspiller Patric Gil har fået fire spilledages karantæne, fordi han tirsdag bed en Lecce-spiller under en kamp i den italienske Serie A. Han får også en bøde på 10.000 euro, ca. 75.000 kroner. Spanieren har undskyldt for sin opførsel på Instagram.

Håndbold. Team Esbjerg-profilen Line Jørgensen, 30 år, er gravid og holder pause på ubestemt tid. Det meddeler klubben.

Golf. Ryder Cup-dysten mellem USA og Europa er rykket fra 2020 til 2021 på grund af coronavirus, som spænder ben for afvikling med tilskuere. Onsdag er det besluttet, at dette års turnering, der skulle være afholdt i slutningen af september i USA, må udskydes til 2021. Det meddeler arrangøren, og understreger, at sundhed vægter højest. »Lige så skuffende, som dette er, er det vores mandat at gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte folkesundheden. Det er vigtigst«, siger Seth Waugh, der er direktør for Professional Golfers’ Association of America (PGA), der står for at arrangere næste udgave af Ryder Cup.

Fodbold. Ifølge The Athletic forventes The International Football Association Board (Ifab), der forvalter fodboldlovene, i løbet af de kommende dage at vedtage, at fem udskiftninger fortsat skal være tilladt også i næste sæson. Det vil i givet fald være op til hver liga og hver turnering at bestemme, om fem udskiftninger fortsat skal tillades, eller om der skal benyttes tre udskiftninger som i tiden før coronakrisen begyndte at presse kampkalenderen til det yderste.

Fodbold. Den tidligere landsholdsspiller Nicolai Boilesen kan få sine første superligaminutter i 14 måneder, når FC København torsdag møder FC Midtjylland i Herning. Boilesen blev ramt af en alvorlig knæskade i en træningskamp sidste sommer, men er nu kommet sig og er med i den 19 mand store bruttotrup, FCK-træner Ståle Solbakken har udtaget til kampen i det midtjyske. Her skal FCK forsøge at forpurre FC Midtjyllands festaften. Hjemmeholdet behøver blot et enkelt point for at sikre sig det danske mesterskab.

Fodbold. Tottenham-spilleren Eric Dier har fået fire spilledages karantæne og skal endvidere betale en bøde på 40.000 britiske pund, ca. 330.000 kroner. Det sker, efter at Det Engelske Fodboldforbund har fundet ham skyldig i at have forceret en række stolerækker på stadion under en pokalkamp mod Norwich. Eric Dier følte sig forulempet af en tilhænger på lægterne, men nægter ifølge BBC at have optrådt truende.

Fodbold. Den sydkoreanske angriber Hee-chan Hwang tager et skridt op internt i Red Bull-organisationen og skifter fra RB Salzburg til RB Leipzig. Den 24-årige har fået en kontrakt på fem år.

Fodbold. Det mandlige landshold har fået sat navn på modstanderen i efterårets anden og sidste testkamp. Landstræner Kasper Hjulmand og hans tropper skal møde Sverige 11. november i en kamp, der bliver forberedelse til de to sidste Nations League-opgør mod Island og Belgien. »De har et stærkt landshold og kvalificerede sig flot til EM – blandt andet efter en sejr over de franske verdensmestre - så det bliver en rigtig spændende test forud for vores sidste to Nations League-kampe«, siger Kasper Hjulmand.

Motorsport. Den tidligere verdensmester Fernando Alonso er fra 2021 tilbage i motorsportens fineste klasse. Her skal han repræsentere Renault, som han også kørte for fra 2002 til 2006 og igen fra 2008 til 2009. Det skriver Renault på sin hjemmeside. Her fremgår det også, at Esteban Ocon bliver hans kollega i den anden Renault-racer i næste sæson.

Fodbold. Noah Jean Holm skifter fra RB Leipzigs U19-hold til den portugisiske klub Vitoria, der spiller i den bedste række og holder til i Guimaraes. Holm er søn af AGF-træner David Nielsen, men har norsk statsborgerskab og har spillet 39 kampe på forskellige norske ungdomslandshold. Vitoria oplyser på sin hjemmeside, at Noah Jean Holm har fået en fireårig aftale og er blevet udstyret med en frikøbsklausul på 50 millioner euro.

Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Zlatan Ibrahimovic blev sendt i græsset mod Juventus, men var for det mest oven på.

Fodbold. Zlatan Ibrahimovic kan være på vej væk fra AC Milan og italiensk fodbold. Det antyder den 38-årige svensker i kryptiske vendinger efter at have bidraget til sejr på 4-2 over Juventus med blandt andet et mål på straffespark. »Jeg ved ikke, om fansene har set mig live for sidste gang. Det kunne meget vel være. Hvorfor? Læs mellem linjerne. Jeg kan ikke lide, hvis jeg ikke gør forskellen. Jeg er her ikke for at være en maskot«, siger Zlatan Ibrahimovic til streamingtjenesten Dazn.

»Vi må se. Der er stadig en måned tilbage at nyde, men der er en mærkelig situation i gang, som vi ikke har kontrol over«, siger Zlatan Ibrahimovic med henvisning til coronapandemien.

Fodbold. FC Midtjylland-spilleren Frank Onyekas karantæne til guldkampen mod FC København står ved magt. Fodboldens Disciplinærinstans har behandlet midtjydernes anke over Onyekas udvisning mod FC Nordsjælland i søndags, og man har ikke fundet anledning til at omstøde kendelsen. Det oplyser Dansk Boldspil-Union på sin hjemmeside. Onyeka fik to gule kort i søndagens udekamp i Farum. Det sidste faldt i overtiden efter duel med nordsjællændernes Mads Døhr Thychosen. »Aydin Uslu (kampens dommer, red.) har, efter at have gennemgået situationen igen, besluttet af fastholde sin vurdering fra kampen om et gult kort til begge spillere i situationen«, lyder det.

Ishockey. Sønderjyske Ishockey har forlænget aftalen med 21-årige Oliver Gatz Nielsen, der har underskrevet en kontrakt gældende for de kommende to sæsoner. Den tidligere ungdomslandsholdsspiller kom til Sønderjyske før sidste sæson efter tidligere at have repræsenteret Aalborg og Herning i den bedste række.

Cykling. PostNord Danmark Rundt skal fortsætte uden egentlig løbsdirektør efter afskeden med den mangeårige chef, Jesper Worre. I stedet har Danmarks Cykle Union (DCU) i første omgang valgt at tilknytte Frank Hyldgaard i en periode på tre måneder. Her skal han »igangsætte planlægningen og beskrive organiseringen« af det traditionsrige løb, oplyser DCU i en pressemeddelelse.

Annonce

Skisport. Den tidligere verdensmester i snowboarddisciplinen cross, Alex Pullin, er død i en alder af 32 år. Pullin druknede under harpunfiskeri ud for byen Gold Coast i sit hjemland Australien, skriver lokale medier ifølge Reuters. Alex Pullin vandt VM-guld i snowboard cross i 2011 og 2013. Han bar den australske fane ved åbningen af vinter-OL i Sotji i 2014.

René Schütze/Fotograf René Schütze
Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze

Patrick Olsen har forlænget med AaB.

Fodbold. Superligaklubben AaB har lagt yderligere et år på midtbanespilleren Patrick Olsens kontrakt, så den nu løber frem til sommeren 2023. Det oplyser den nordjyske klub i en pressemeddelelse. Patrick Olsen kom til AaB sidste sommer efter to sæsoner i FC Helsingør og har etableret sig som stamspiller på træner Jacob Friis’ mandskab. »Han har vindermentalitet og er meget professionel i sin tilgang og arbejder hårdt, og i den forstand er han et forbillede for vores unge talenter«, siger AaB’s sportschef, Inge André Olsen.

Fodbold. 9.500 tilskuere vil kunne overvære søndagens derby mellem FC København og Brøndby i Parken. Det oplyser FCK på sin hjemmeside. Parken er egentlig blevet godkendt til at kunne huse 11.000 tilskuere med de nye corona-regler. Men FCK har valgt at nedjustere kapaciteten til det store opgør mod ærkerivalerne i 3F Superligaen. »På baggrund af myndighedernes sikkerhedsgodkendelse har vi også selv truffet nogle beslutninger, som blandt andet reducerer kapaciteten yderligere, fordi vi ønsker at sikre, at vi får en optimal afvikling af kampen og giver de bedste forudsætninger for at overholde alle de forskellige regler«, lyder det. Sæsonkortholdere, abonnenter og partnere får adgang til billetterne. Der vil ikke blive sat billetter til salg for offentligheden.

Fodbold. 32-årige Adam Lallana har efter alt at dømme spillet sin sidste kamp for Liverpool. Den erfarne midtbanespiller har besluttet sig for at sige farvel til den nykårede engelske mesterklub, når hans kontrakt udløber ved udgangen af denne sæson. Det bekræfter Liverpool-manager Jürgen Klopp ifølge The Guardian.

Fodbold. Da Arsenal og Leicester tirsdag aften spillede 1-1 i Premier League, gjorde danske Kasper Schmeichel en fremragende figur. Med flere store redninger spillede den danske målmand en vigtig rolle i at holde Leicester inde i opgøret. Derfor har manager Brendan Rodgers heller ikke andet end rosende ord til overs for sin danske målmand. »Han lavede to rigtig gode redninger i løbet af kampen. Han er en fantastisk målmand. Han er helt oppe blandt de bedste målmænd på det her niveau«.


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden