0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Amerikansk storhold dropper tilnavn efter pres fra sponsorer

Følg med i seneste nyt fra ind- og udland i sportens verden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amerikansk fodbold. Washington Redskins, der spiller i den nordamerikanske NFL-liga, har efter grundige overvejelser besluttet at droppe tilnavnet Redskins (Rødhuder, red.) og klubbens logo, der forestiller en person fra Amerikas oprindelige folk. Det skriver klubben i et statement på sin hjemmeside. Beslutningen er taget efter længere tids pres fra blandt andet Washingtons sponsorer, der har anført, at Redskins er en nedladende betegnelse for Amerikas oprindelige befolkning. Washington har vundet Super Bowl 3 gange. Klubben har endnu ikke fundet et nyt navn.

Basketball. Russell Westbrook er testet positiv for coronavirus. Det oplyser Houston Rockets-spilleren mandag på Twitter, skriver Ritzau. Westbrook rejste ikke med resten af NBA-holdet, som i torsdags fløj til Florida, hvor sæsonen efter planen skal genoptages senere på måneden. Inden afrejsen modtog Westbrook den positive test og kan først rejse til Florida, når han er ude af karantæne og fri for virus, oplyser han. Westbrook er i gennemsnit noteret for 27,5 point, 8 rebounds og 7 assists per kamp i denne sæson, der blev afbrudt 11. marts på grund af coronapandemien.

Fodbold. AGF har hentet Milan Jevtovic fra den serbiske klub Røde Stjerne. Den 27-årige kantspiller har skrevet under på en aftale, der gæder i fire år.

Håndbold. Polen og Rusland havde ikke kvalificeret sig til næste års VM-slutrunde i Egypten, hvor Danmark skal forsvare titlen fra 2019. Men nu er Det Internationale Håndboldforbund, IHF, kommet de gamle østeuropæiske stormagter til undsætning ved at uddele fribilletter til turnringen i form af to wildcard. Dermed er 30 af de 32 deltagere fundet.

Boksning. Patrick Nielsens tilknytning til rockerklubben Satudarah betyder, at han ikke længere vil kunne få licens til at bokse professionelt i Danmark. Det siger formand Jesper D. Jensen fra Dansk Professionelt Bokse-Forbund (DPBF) til B.T., efter at bokseren søndag til samme avis fortalte, at han er blevet optaget i rockerklubben som såkaldt ’prospect’. »Jeg vil ikke bande, men jeg tager kraftigt afstand fra hans valg. Det er hans valg. Men han har så valgt, at hans fremtid ikke er professionel boksning i Danmark i hvert fald«, siger Jesper D. Jensen ifølge Ritzau til avisen.

Patrick Nielsen var senest i ringen i oktober 2019. Han har udtalt, at han har ting, han ønsker at hævne i bokseringen, men det får han altså ikke lov til, slår bokseforbundets formand fast. »Han har ikke haft licens i et år. Når han ikke har licens, kan han selvfølgelig ikke bokse. Det næste spørgsmål er så, ’hvad så, hvis han søger licens’, jamen, så vil vi bruge paragraf 5, hvor der står, at man bringer man boksningen i miskredit - og det har han jo gjort - så er der ingen licens«, siger Jesper D. Jensen til B.T.

Fodbold. Den Internationale Sportsdomstol (CAS) ophæver Manchester Citys toårige karantæne fra europæiske turneringer i sag om økonomisk fairplay, der blandt andet baserer sig på lækkede dokumenter fra Football Leaks. Uefa havde udelukket klubben på grund af overtrædelse af relerne for ’Financial Fair Play’ og i den forbindelse også udstedt en bøde på 225 mio. kr., som domstolen nu har sat ned til 75 mio. kr.

Fodbold. Tottenham-spilleren Serge Aurier har mistet sin 26-årige lillebror, der blev dræbt af skud i Frankrig tidligt mandag morgen. Det bekræfter fransk politi ifølge nyhedsbureauet AFP, skriver Ritzau. Christophe Aurier blev skudt i maven uden for en natklub i Toulouse og afgik senere ved døden på hospitalet. Den afdøde spillede i sine unge år på samme fodboldakademi i Lens, som sin mere kendte bror, der er på kontrakt i Tottenham og spiller på det ivorianske landshold. Men Christophe Aurier slog aldrig igennem på højt niveau og har senest optrådt for Toulouse Rodeo på femte niveau i det franske ligahierarki.

Håndbold. København har hentet den 25-årige højre fløj Anne Tolstrup Petersen i Ajax. Hun afløser hollandske Debbie Bont, der er skiftet til Metz.

Annonce

Motorsport. Den amerikanske løbsserie USF2000 kickstartede sæsonen på Road America. Her gjorde danske Christian Rasmussen rent bord ved at vinde begge rundens løb, og han fører mesterskabet med maximum point. Bilerne i USF2000 modsvarer formel Renault-biler i Europa.

Tennis. Danmark og Sverige mødes i en landskamp 25.-26. juli i Farum. Det danske hold består af Holger Rune, Frederik Løchte og Christian Sigsgaard, og kampen afvikles som i Davis Cup med fire singler og en double. Der er 100.000 kroner til det vindende hold, mens taberen får 30.000.

Fodbold. FC København forsøger at få lov til at afvikle sin hjemmekamp mod Istanbul Basaksehir i Europa Leagues ottendedelsfinaler 5. august med tilskuere. »Derfor tager vi nu fat i UEFA. Eller det gør DBU på vegne af os. Og så må vi se, om det hjælper. Vi har i hvert fald gjort vores til, at der bliver åbnet for tilskuere mod Istanbul den 5. august«, siger FCK-direktør Lars Bo Jeppesen til TV 2. Klubben vil argumentere for, at det gik godt søndag aften, da der 7.665 tilskuere i Parken til kampen mod Brøndby.

Fodbold. Den tidligere hollandske landsholdsspillerWim Suurbier er død. Han blev 75 år. Det oplyser hans mangeårige klub Ajax søndag aften. Han spillede over 500 kampe for Ajax, primært som højre back, og var del af det hold, som i begyndelsen af 1970’erne med den såkaldte totalfodbold var dominerende i Europa anført af stjernen Johan Cruyff. Suurbier var med til at vinde mesterholdenes turnering i 1971, 1972 og 1973, syv hollandske mesterskaber med Ajax og var i to VM-finaler for Holland.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts