De fleste omkring min alder (38) har haft sådan et gammeldags speedometer på cyklerne – sådan som de også engang så ud i de fleste biler – med en fartnål.
Meget er sket siden dengang. I min tid som professionel havde de heldige en wattmåler, mens alle havde pulsmåler, hastighed, distance, kadence og køretid. Der er sket en rivende udvikling de seneste 10 år, men forvent ikke, at alle proffer kører med toptunede og opdaterede gadgets.


























