Et fodboldhjerte er i stand til at svulme til mægtig størrelse. Så meget, at det kan trække al blodet væk fra hjernen og momentant sætte forstanden ud af kraft.
Og her ligger forklaringen på, hvorfor ellers besindige mennesker, der i det daglige klipper roser i haven, disciplineret passer deres arbejde, vander altankassen, lufter hunden og synger godnatsange for de små børn, kan gå nærmest fuldstændig bananas, når noget – synes de – aldeles urimeligt rammer deres store kulturelle kærlighed: den udkårne fodboldklub.




























